Svensk miltbrand spredt til ny gård

En uge efter at de svenske veterinærmyndigheder konstaterede det første tilfælde af miltbrand på en gård i Östergötland, har man fundet endnu en kødkvægsbesætning med et smittet dyr.
Det fremgår af meddelelsen fra Jorbruksverket ikke, hvilken kødkvægsrace, der er smittet med miltbrand.
Det fremgår af meddelelsen fra Jorbruksverket ikke, hvilken kødkvægsrace, der er smittet med miltbrand.

En ulykke kommer sjældent alene. I Sverige har Jordbruksverket en uge efter første fund konstateret endnu et fund af miltbrand på en gård med en kødkvægsbesætning i Omberg i Östergötland.

Det skriver Jordbruksverket i en pressemeddelelse.

Det nye tilfælde af miltbrand er fundet hos en tyr, som oprindeligt kommer fra den besætning, hvor man i sidste uge konstaterede miltbrand.

Samlet er antallet af smittede kreaturer dermed kommet op på fire, og de er fundet på to gårde i samme nærområde.

"Det er selvfølgelig et tilbageslag, men det kommer ikke helt uventet," udtaler Lotta Andersson, souschef i enhed for kvæg og svin hos Jordbruksverket. Hun tiføjer:

"Vi har vaccineret alle dyr, der har samme adfærd som de dyr, der døde af miltbrand. Vi vaccinerer nu hele besætningen og prioriterer dyrene efter, hvor stor smitterisikoen er."

Området omkring gården er blevet afspærret, og man er i gang med at finde kilden til smitten.

Miltbrand kan overføres fra dyr til mennesker,  og give voldsomme symptomer i form af feber, bylder, sår og hævede lymfekirtler samt blod i lungerne. De svenske myndigheder oplyser dog, at der ikke har været nogen fare for den almindelige befolkning, da man skal have været i direkte kontakt med syge eller døde dyr for at blive smittet.

De svenske miltbrandsudbrud er de første udbrud siden 2008 i en kødkvægsbesætnng. Sidste en svensker blev smittet med miltbrand ligger ifølge meddelelsen fra Jorbruksverket tilbage i 1965.

Miltbrand konstateret på svensk gård

Frygt for kogalskab i Frankrig kan lamme eksport for næsten 7 milliarder

Britisk ko smittet med miltbrand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også