Britisk ko smittet med miltbrand

De britiske sundhedsmyndigheder har for første gang siden 2006 konstateret fund af miltbrand.
Det skriver Huffington Post ifølge TV2.dk.
"Vi er opmærksomme på et bekræftet tilfælde af miltbrand i en ko i Westbury-området i Wiltshire," hedder det ifølge hjemmesiden fra Mike Wade, der er vicedirektør i områdets sundhedsstyrelse.
Smitterisikoen ved tæt kontakt mellem mennesker og dyret er dog meget lav, og derfor er der ifølge vicedirektøren ingen grund til panik.
Sidst miltbranden blev konstateret i Storbritannien døde en mand i 2006 i Skotland af smitten, der har voldsomme symptomer i form af feber, bylder, sår og hævede lymfekirtler og blod i lungerne. Dødsårsagen ved miltbrandtilfælde er oftest, at blodet i lungerne får den syge til rent faktisk at drukne, skriver TV2.dk.
Herhjemme kender vi mest miltbranden som det farlige hvide pulver, der i tiden efter 11. september 2001, blev 'forfalsket' og udsendt i breve og pakker i form af mel og flormelis i et forsøg på at jage en skræk i livet på modtagerne.
Rusland forbyder import af færdigretter
Relaterede artikler:
Irland har bekræftet tilfælde af kogalskab
For abonnenter