Marine Harvest vil opdrætte laks på et containerskib

Omfattende problemer med lakselus i den norske fiskerisektor tvinger nu producenter som Marine Harvest til at tænke i helt nye, kreative baner, når der skal opføres nye lakseopdræt.

De norske myndigheder har indført strenge regler for opstart af nye lakseopdræt ud for landets kyst i et forsøg for at få bugt med de omfattende problemer med lakselus som har ramt sektoren i de senere år.

Det tvinger producenter til at tænke i nye baner. For nylig fik et norsk selskab blandt andet godkendelse til at bygge verdens største lakseopdræt på land.

Men hos markedslederen Marine Harvest tænkes der i helt andre, kreative baner.

Det skriver Bloomberg.

Koncernen, der er den største producent af Atlanterhavslaks i verden, har ifølge nyhedsbureauet luftet tanker om at starte fiskeopdræt inde i en såkaldt Panamax. Det er et kæmpestort containerskib, der blev lavet til lige præcis at kunne komme igennem Panamakanalen, inden den blev udvidet i år.

Forslaget er indleveret som en del af et initiativ, som den norske regering selv har søsat, hvor man opfordrer producenter til at komme med nye forslag til anderledes former for fiskeopdræt, der ikke vil have så stor risiko for at blive ramt af lakselus.

"Det er mere eller mindre et forsøg på at kickstarte fiskeopdræt igen på en ny måde," sagde den norske markedsleders topchef, Alf-Helge Aarskog, til Bloomberg umiddelbart efter, man havde indleveret ansøgningen til myndighederne.

Udover "Panamax-opdrættet" har Marine Harvest også forslået at opdrætte laks i nogle specialbyggede, lukkede faciliteter langs kysterne, samt at sænke et kæmpestort bur langt ned i havet.

De bedste forslag, myndighederne modtager, vil blive belønnet med eftertragtede opdrætslicenser til reducerede priser, skriver Bloomberg.

Det er blevet utrolig vanskeligt at få nye licenser fra myndighederne i Norge, og skal man købe dem fra et andet selskab koster det ifølge Alf-Helge Aarskog op mod 60 mio. norske kroner. Men en licens til et af disse alternative projekter vil blot koste 10 mio. kr., og samtidig er det muligt at få statsstøtte til projekterne.

Nordmænd får grønt lys til verdens største lakseopdræt på land

Dansk lakseeventyr er gået i land i Florida

Bakkafrost overtager laksepartner for 75 mio kr

Nordea: Chiles nye lakseregler vil stabilisere markedet

Her er verdens 20 største lakseproducenter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter