DLG pauser britisk sats efter Brexit

Den store danske landbrugskoncern har med et slag mistet en ellers spirende interessere for at investere i Storbritannien, efter at briterne i torsdags valgte at trække sig fra det europæiske samarbejde.
Foto: Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

I Danish Crown har man købt i britiske pund, og i Arla liner man det store lobbymaskineri op til brug i forhold til nye EU-ændringer.Reaktionerne ovenpå briternes exit i sidste uge har været klare i et par af de store fødevarevirksomheder, og ligeledes i korn- og foderstofgiganten DLG, skriver Børsen.

Her har valgtresultatet betydet, at man har lagt en spirende lyst til at foretage opkøb og lægge investeringskroner i Storbritannien på hylden for nu.

DLG lurer på britisk opkøb

"Vi har haft forskellige følere ude for at undersøge mulighederne for at investere i England, som vi anser for at være et vækstmarked for vores vitaminer og mineraler til foder. Men nu venter vi lige en omgang for at se, hvordan investeringsklimaet bliver. Afstemningsresultatet og usikkerheden gør, at vi i hvert fald på den korte bane tager forbehold. Vi er jo nødt til at kende rammevilkårene," siger Kristian Hundebøll, koncernchef i DLG, til Børsen.

Da briterne valgte EU fra

I starten af året sagde DLG-direktøren til Finans.dk, at selskabet formentlig allerede i løbet af første halvår 2016 ville kunne offentliggøre en nyhed om et større opkøb på den anden side Nordsøen.

"Vi er forholdsvist langt i processen med at undersøge en konkret mulighed i Storbritannien. Det er ikke i småtingsafdelingen. Vi ønsker at etablere os med en ordentlig position, da der er tale om et meget interessant vækstmarked," sagde han i februar.

Opkøbet var planlagt til at ske i samarbejde med den nye svenske DLG-partner, Lantmännen, som man har etableret selskabet Lantmännen DLG International, sammen med. Det selskab planlægger også opkøb i Polen og Baltikum, men har altså for nu lagt de britiske ambitioner lidt til side.

DLG har i de senere år købt kraftigt op i korn- og foderstofsegmentet i både Tyskland og Sverige, og har i dag en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

DLG tjener gode penge i urolige Kina

Grovvaregigant vil belønne de dygtigste landmænd

DLG siger farvel til fødevarerne

Salatpartnere: Glem ideen om dansk salat året rundt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter