OVERBLIK: Sagen om den omstridte landbrugspakke

I et brev advarer EU den danske miljø- og fødevareminister om, at landbrugspakken kan være i strid med regler. Læs hvad sagen, der bl.a. kostede Eva Kjer Hansen titlen som minister, drejer sig om her.
Foto: ABF/PR
Foto: ABF/PR
AF RITZAU

EU skriver i et brev til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at den omstridte landbrugspakke kan være i strid med hele tre EU-direktiver.

Få her et overblik over sagen, der blandt andet kostede Eva Kjer Hansen (V) jobbet.

  • I slutningen af 2015 bliver regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative enige om en landbrugspakke. Aftalen betyder, at randzonerne afskaffes, at landmænd får lov til at gødske mere, og at der planlægges en helt ny miljøregulering.
  • En række forskere mener dog, at der er brugt problematiske regnemetoder i forbindelse med landbrugspakken. Kritikken går på, at et fremlagt "grønt overskud" ikke har noget med initiativerne at gøre. Yderligere er miljøgevinsten pustet kunstigt op.
  • Det får den såkaldte kvælstofsag til at rulle, da der bliver sået tvivl om, hvorvidt regeringen gav Folketinget retvisende oplysninger, da politikerne skulle tage stilling til lovpakken.
  • Daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) bliver beskyldt af rød blok for at pynte på tallene i forhold til pakkens påvirkning af miljøet.
  • Siden melder De Konservative ud, at partiet ikke har tillid til ministeren. K fastholder dog tilliden til Venstre-regeringen, og partiet vil fortsat stemme for landbrugspakken. Men ministeren må gå af.
  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen afviser at fyre Eva Kjer Hansen, men hun ender med at trække sig i slutningen af februar. Esben Lunde Larsen (V) bliver udnævnt til ny miljø- og fødevareminister.
  • En måned senere mener De Konservative, at partiet fortsat har et udestående med regeringen. K kræver politiske indrømmelser, som skal falde i forbindelse med forhandlingerne om en såkaldt naturpakke. Forhandlingerne står stadig på.
  • I maj skriver EU ifølge avisen Information et brev til miljø- og fødevareministeren om, at landbrugspakken kan være i strid med vandrammedirektivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet.

Kilder: Information, Ritzau, TV 2, Altinget

Rød blok kalder regeringen i hastesamråd om landbrugspakke

EU lægger op til at underkende dansk landbrugspakke

Ny EU-retsag kan give landbrugspakken flere bank 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter