FødevareWatch

Ny EU-retsag kan give landbrugspakken flere bank

EU åbner en miljø-retsag mod Tyskland pga. landets kvælstofforurening. Danmarks Naturfredningsforening mener, at sagen kan få konsekvenser for den danske regerings omdiskuterede landbrugspakke.

Foto: Colourbox

EU-Kommissionen har meddelt, at man trække Tyskland for EU-domstolen, fordi landet ikke implementeret et nitratdirektivet til fulde. Det betyder ifølge Kommissionen, at Tysklands landbrug udleder alt for meget kvælstof.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at Danmark kan være den næste listen, som EU-Kommissionen langer ud efter. Frygten skyldes den landbrugspakke, som regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, indgik en aftale om i december sidste år. Den giver nemlig de danske landmænd lov til at gøde 25 pct. mere, og det kan bringe Danmark på kant med det selvsamme direktiv, som Tyskland nu skal i retten for.

"Sagen mod Tyskland udstiller jo, at Danmark er på gale veje med landbrugspakken. Det er ikke en gratis omgang at bryde med EUs miljøregler, og hvis man ikke overholder de forpligtelser, landene har aftalt indbyrdes for at sikre alle borgere en ren natur og rent drikkevand, så kan det altså få store konsekvenser," udtaler Thyge Nygaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver ved Danmarks Naturfredningsforening, i en pressemeddelelse.

De øgede mængder gødning er nemlig i strid med nitratdirektivet, der ikke tillader, at et land øger forureningen af grundvandet eller vandmiljøet.

Foreningen hæfter sig i sin bedømmelse ved, at Holland i 2003 blev dømt for at overtræde direktivet. EU-domstolens afgørelse betød, at den hollandske stat både skulle betale sagsomkostningerne og iværksætte et større oprydningsarbejde efter forureningen.

Løkke nægter at drøfte landbrugspakke i folketingssalen

Statsministeriet mandsopdækkede landbrugspakke fra start

Regering forbød udgivelse af notat om landbrugspakken

Kommentator: Venstres pres på landbrugspakke forklarer krise

EL kalder Løkke i samråd om landbrugspakken

Professor kritiserer grøn tillægspakke – får ingen betydning for miljøet

LA: Hold politikere væk fra forskernes arbejde

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier