Flere landmænd vil med på den økologiske mælkevogn

Økologien boomer i ind- og udland. Det kan blive en god forretning for landmænd at hoppe på den grønne vogn.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup
AF RITZAU

Når de økologiske køer på søndag lukkes på sommergræs med omkring en kvart million danskere landet rundt som tilskuere, så er det med udsigt til langt flere økokøer at danse med de kommende år.

Ifølge mejerierne er 44 mælkeproducenter ved at lægge om til økologi.

Mejerierne forventer dermed at øge produktionen markant for at dække den konstant stigende efterspørgsel på økomælk.

I Økologisk Landsforening ventes den historiske fremgang at fortsætte, så dansk økosalg i ind- og udland runder 19 milliarder kroner i 2020.

Ud over de mælkeproducenter, der allerede er i gang med den økologiske omlægning, er mejerierne i kontakt med yderligere mindst 50 interesserede landmænd.

21. april er sidste frist for at søge tilsagn om økologitilskud i 2016 for landmænd, der vil omlægge.

Prøv FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Arla vil øge sin økologiske produktion med 25 procent senest i 2017.

"Muligheden var der nu, da Arla vil betale fuldt økologitilskud allerede efter et år, selv om de ikke kan sælge mælken som økologisk før efter halvandet år," siger han.

Han lægger ikke skjul på, at det er økonomi mere end lysegrøn idealisme, der driver ham.

En konventionel mælkeproducent får godt to kroner per liter mælk, men økologen får 1,33 kroner ekstra. Det kan give en halv eller hel million ekstra i pengekassen for en landmænd, der går over til økologisk drift.

"Selv om jeg skal foretage nogle nyinvesteringer på gården, så er der stadig en nettogevinst ved at være økolog. Men jeg kan også godt lide, at der bliver nogle nye faglige udfordringer, når tingene skal gøres på en ny måde," siger John Korsgaard.

Per Kølster har som formand for Økologisk Landsforening ingen problemer med, at økonomien lokker nye landmænd til.

"Mange mælkeproducenter er voldsomt økonomisk pressede. At økologi også handler om penge, er en logisk konsekvens af en lang udvikling, hvor økologien er blevet en central del af landbruget," siger han.

Dyre priser sætter stopper for mere øko-salg

Økologer: I 2040 er 50 pct. af landbruget økologisk

Økologer undgår i høj grad MRSA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter