På i alt fire ud af de 65 økologiske svinebedrifter (erhvervsbedrifter med mere end 30 dyr) som Fødevarestyrelsen screenede i efteråret fandt man den yderst omtalte MRSA-bakterie.

Fundene svarer til at seks pct. af de økologiske besætninger var smittede, og det står ifølge Økologisk Landsforening i skærende kontrast til, at der findes MRSA-bakterier hos 70 - 80 pct. af de konventionelle svinebedrifter. I 2014 registrerede man, at der i 68 pct. af de danske slagtesvinebesætninger fandtes MRSA-bakterier.

"Som økologer forebygger vi antibiotikaresistens hver dag. Grisene kommer ud under åben himmel, har god plads, er længere tid sammen med moderen, får grovfoder og har masser af beskæftigelses- og rodemateriale. Som et resultat af systemet har vi 20 gange lavere medicinforbrug til pattegrise," siger Randi Vinfeldt, der er formand for Svineudvalget i Økologisk Landsforening, i en pressemeddelelse.'

Når myndighederne alligevel finder MRSA-bakterier hos seks procent af de økologiske bedrifter, kan det ifølge formanden hænge sammen med indkøb af avlsdyr fra konventionelle besætninger.

Udgifterne til husdyr-MRSA stiger markant

"Vi anser det for sandsynligt, at MRSA kan komme ind med avlsdyr udefra. Men den meget lave forekomst af MRSA kunne være en indikation på, at grisene renser sig for bakterien, når de kommer over i det økologiske system. For det er mere end seks procent af bedrifter, der løbende køber avlsdyr fra konventionelle besætninger," udtaler formanden

Den økologiske svineproducent må i dag indsætte ikke-økologiske, voksne hundyr i besætningen, såfremt disse endnu ikke har født. Dyr, der ikke er født økologisk, kan først slagtes som økologiske, når de har været i en økologisk besætning i min. 12 måneder. Derfor indkøbes der ifølge landsforeningen ikke konventionelle pattegrise. Ligeledes må der kun indsættes ikke-økologiske handyr, hvis dyret skal bruges til avl.

Der er kamp om de danske kødkvæg

Du bliver (måske) sund af øko-kød og mælk

Økologisk frugt og grønt er blevet billigere