Landbrugsselskab fik underskud på 400 mio. kr

Det bløder i det børsnoterede danske landbrugsselskab Trigon Agro, der har aktiviteter i Rusland og Ukraine. Faktisk så meget, at chefen er blevet fyret, og bestyrelsen med Peter Gæmelke i front nu leder efter en ny til posten.
Landbrugsselskabet Trigon Agri landede sidste år et minus på hele 400 mio. kr. | Foto: DITTE VALENTE/POLFOTO/ARKIV
Landbrugsselskabet Trigon Agri landede sidste år et minus på hele 400 mio. kr. | Foto: DITTE VALENTE/POLFOTO/ARKIV

Danske Trigon Agri, der er noteret på børsen i Stockholm og har base i Tallinn har mere end svært ved at få økonomi ud af jorden på deres landbrug i Rusland og Ukraine.

Ifølge Børsen landede selskabet sidste år et minus på hele 400 mio. kr. Det har blandt andet kostet direktøren jobbet, så det nu er den næsten nye bestyrelsesformand, tidligere præsident i Landbrugsrådet, Peter Gæmelke, der for en stund styrer Trigon Agri, der er på jagt efter en ny leder.

For at få råd til den fortsatte drift af selskabet, der har en aktiekurs på næsten 0, arbejdes der på at sælge bl.a. de russiske aktiviteter med mælkeproduktion, skriver avisen.

"Det er ingen hemmelighed, at selskabet er i vanskeligheder. Men vi har netop fået konverteret obligationsgæld på 38 mio. euro (små 300 mio. kr.) til aktiekapital og indsat en midlertidig ledelse. Efter generalforsamlingen sidst i april skal bestyrelsen så finde en langsigtet ledelsesløsning," siger Peter Gæmelke til Børsen.

Rekordproduktion fra danske landmænd - i udlandet

Rusland vil lokke danske landmænd til at drage mod øst

Det danske tab af eksport til Rusland kan blive permanent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter