Nedskrivninger på landbruget rammer Nordjyske Bank

Nordjyske Bank er i det netop offentliggjorte regnskab særdeles ramt af store landbrugsnedskrivninger.
Claus Andersen, adm. direktør i Nordjyske Bank. | Foto: Nordjyske bank
Claus Andersen, adm. direktør i Nordjyske Bank. | Foto: Nordjyske bank
AF RITZAU FINANS

Basisindtjeningen i Nordjyske Bank, der er en fusion mellem Nørresundby Bank og Nordjyske Bank, er positivt påvirket af gebyrer og faldende driftsudgifter. Basisindtjeningen forblev næsten uændret i 2015 på 360 mio. kr. i forhold til året før, hvor den endte på 366 mio. kr.

"Indtjeningen er påvirket af markedssituationen med lave renter samt af stigende konkurrence om udlån, men til gengæld opnår banken en gebyrstigning på 13 pct.," fremhæver banken.

Driftsudgifterne og driftsafskrivninger eksklusive fusionsomkostninger falder 12 mio. kr. til 529 mio.kr. som følge af de første fusionssynergier mellem de to banker. Samtidig er banken ved at færdiggøre en ny strategi, der skal lede den fusionerede bank "mod nye tider".

"De to banker er et godt strategisk match set i forhold til geografisk dækning og branchekoncentration af udlån og garantier. Forretningsmodellerne for de to banker var sammenlignelige, og sammenlægningen giver mulighed for blandt andet at løfte større engagementer og betjene flere og større kunder end hidtil. Herunder vil vi skabe øget fokus på erhvervssegmentet med et nyt erhvervscenter i Aalborg," skriver Nordjyske Bank i årsregnskabet.

Nedskrivninger er påvirket af landbrugets krise og udgør 206 mio. kr. mod 162 mio.kr. og er væsentligt påvirket af bankens udlån til primært mælkeproducenter og svineavlere.

"Nedskrivninger for 2015 er over bankens forventninger om 190 mio. kr., der dog blev udmeldt med usikkerhed henset til landbrugets udfordringer," fremgår det af regnskabet.

Banken oplyser, at nedskrivningerne på dansk erhvervslandbrug løber op i 162 mio. kr. som følge af landbrugets udfordringer.

Resultat før skat endte på 129 mio.kr., hvilket forrenter egenkapitalen ultimo året med 5 pct.

"Ledelsen vurderer, at resultatet som helhed er tilfredsstillende med fusionsaktiviteter og landbrugets økonomiske situation in mente," skriver banken i regnskabet.

Det samlede forretningsomfang i Nordjyske Bank steg i 2015 til 29,0 mia. kr. Det er en stigning på 747 mio. kr. Forretningsomfanget omfatter de samlede udlån, indlån og garantier.

Nordjyske Bank forventer i 2016 om en basisindtjening i intervallet 300-350 mio. kr. Banken venter endvidere nedskrivninger på udlån m.v. - proforma-opgjort - i niveauet 145 mio. kr., hvilket er forbundet med usikkerhed i relation til landbrugets udfordringer.

Coop indfører helt ny betalingsmetode

Her er oliekrisen, de færreste investorer taler om

Medie: Coop på vej med egen mobilbetalingsløsning

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter