BEIJING:

Har du etiske bekymringer ved kloning, og ser du det ikke som et videnskabeligt gennembrud, der skal udnyttes fuldt ud? Så er du både blind og fremskridtsfjendtlig.

Præcis ligesom de religiøst forstokkede præster, der i Middelalderen brændte folk på bålet for at sige, at Solen - og ikke Jorden - er midtpunkt.

Det mener i hvert fald Xu Xiaochun.

Kloning af køer, kæledyr og væddeløbsheste. Eller hvad med pandaer og aber? "Vi har evnerne, så hvorfor skulle vi ikke gøre det?" spørger den 44-årige videnskabsmand, der også har sat gang i en diskussion om fremtidsudsigterne for kloning af mennesker. Xu, der er adm. direktør for den hastigt voksende kinesiske bioteknologivirksomhed Boyalife Group, bruger store ord. Han sammenligner sit projekt med månelandingen. Og han ser det som sit kald - og ikke mindst sit "samfundsansvar" - at udbrede kloningens velsignelser. Han vil redde verdens truede dyrearter, hjælpe til i kampen mod terror, give folks elskede kæledyr nyt liv - og også sikre kvalitetskød på de kinesiske spiseborde.

Ned ad Xu Xiaochuns samlebånd vil fra første halvdel af næste år først komme genetisk identisk superkvæg.

Målet er produktionen af en million klonede køer årligt inden 2020. Under forberedelse er også kopiproduktion af fuldblodsheste såvel som kæledyrshunde og politihunde.

Og med tiden også truede dyrearter.

"Med vores kloningsteknologi kan vi redde dem," siger han i et telefoninterview med Jyllands-Posten.

"Ligesom med Noas Ark kan dyrene vende tilbage efter oversvømmelsen. Måske kan vi være de første, der leverer en klonet panda," siger han begejstret.

Samme følelse har han over for muligheden for at klone bombehunde.

"Hvis vi kan klone de bedste af dem, vil vi helt sikkert hjælpe til i kampen mod terror."

Ulovligt i Europa

Xu er en mand, der kun øjner muligheder ved videnskaben. Han ser ingen faldgruber. Hans projekt er endnu et eksempel på, hvordan kinesiske virksomheder og videnskabsfolk inden for bioteknologi skubber hårdt til grænserne.

Hastigt og i stor skala gør de brug af videnskabelige teknikker, der andre steder ses som blot værende på forsøgsstadiet eller betragtes som tabu, etisk anfægteligt eller direkte illegalt.

Kloning af slagtekvæg er ulovligt i Danmark og EU ud fra en etisk betragtning.

Europa-Parlamentet vedtog i september et forbud mod kloning af kvæg, da teknikken påfører større lidelser på dyrene end ved almindelig avl. Dyrevelfærdsgrupper peger på, at mange af dyrene dør inden for de første få uger og lider en smertefuld død.

"Dyrevelfærden forbliver en bekymring, hovedsageligt på grund af et øget antal dødsfald på alle udviklingsstadier," lyder det fra den europæiske fødevaremyndighed, Efsa.

Samtidig kan den genetiske mangfoldighed lide skade, hvis man begynder at klone landbrugsdyr, hvilket kan gøre dyrene mere modtagelige over for sygdomme.

Desuden har der til tider, siden det i 1996 lykkedes forskere i Skotland at klone fåret Dolly, i Europa og USA været en følelsesladet debat om kloning, da det helt grundlæggende rører ved skabelsen af liv.

Gammeldags tænkning

Xu Xiaochun, der har en ph. d. i biologi og en grad i forretningsledelse, forstår ikke de etiske betænkeligheder i Europa.

"Forbuddet i Europa er i hvert fald ikke videnskabeligt begrundet," siger han.

"Men det hindrer videnskabelige fremskridt." Han ser det som resultatet af en gammeldags tankegang.

"Enhver teknologisk landvinding mødes med mistænkeliggørelse og kritik. Det er baseret på folks manglende forståelse og viden," mener han.

"Historien er fuld af eksempler på, at samtiden ikke forstår og accepterer fremskridt og ny viden. Det er ligesom Giordano Bruno (italiensk filosof og naturvidenskabsmand, red.), der blev brændt på bålet for at betragte Solen som universets centrum." I Xu Xiaochuns univers er der ingen forskel på at klone planter og dyr.

"Ligesom det er tilfældet i dag med dyrekloning, var der tidligere modstand mod kloning af planter, men nu er der klonede planter overalt."

Det, som han ser som europæerens videnskabelige fodslæben, mener han, blot vil skade Europa selv - og vil give mere plads til en virksomhed som hans egen.

"Vi er helt fremme og vil være verdensførende," siger han.

Mangler regler

I USA er det lovligt at klone kvæg, men det bliver gjort i langt mindre omfang end det, som der nu bliver lagt op til i Kina. Sammen med Sooam Biotech, et sydkoreansk selskab, er Boyalife Group gået i gang med at opføre kloningsfabrikken i havnebyen Tianjin. I første omgang er der skudt 215 mio. kr. i projektet, men Xu Xiaochun regner med, at de totale investeringer vil ende med at nå op på over 3 mia. kr.

Kritikere siger, at store bioteknologiske fremskridt i Kina er mulige, fordi videnskabsfolk her er underlagt langt slappere regler end andre steder. Xu Xiaochun siger selv, at »der er ikke regler«, som regulerer produktionen af klonet kød i Kina.

Andre kinesiske forskere erkender, at uklare og ufuldstændige regler gør det nemmere for videnskabsfolk at skubbe til de etiske grænser i Kina.

Hwang Woo-suk, chefen for Sooam Biotech, den sydkoreanske partner, som Xu Xiaochun åbner kloningsfabrikken med, har sagt til den sydkoreanske avis Dong-A Ilbo, at det er nemmere at udføre forskning og forsøg i Kina, hvor der ikke er de samme strikse bioetiske regler som i hans hjemland.

Der er flere eksempler på, at der er en dyb kløft mellem vestlige og kinesiske videnskabsfolks syn på kontroversielle forskningsområder. Det blev specielt tydeligt i foråret, da videnskabsfolk i Sydkina skabte furore ved som de første at ændre i menneskefostres dna. Vestlige videnskabsfolk advarede mod det som etisk uansvarlig forskning, der vil kunne få uoverskuelige konsekvenser ved potentielt at skabe ravage i de menneskelige arveanlæg.

Men i Kina blev forsøget set som et videnskabeligt gennembrud og et naturligt næste skridt for videnskaben. Den vestlige harme vakte forundring.

På Kinas sociale medier har Xu Xiaochuns planer om en kloningsfabrik dog også mødt stor skepsis. På Sina Weibo, et kinesisk socialt media a la Twitter, skrev en bruger: »Kina er blevet til et stort bioteknologisk laboratorium, og kineserne er forsøgsrotterne.

Klonede aber til forsøg

Men hvor langt er Xu Xiaochun villig til at gå i videnskabens navn? I medier er han blevet citeret for at sige, at hans teknologi er avanceret nok til at klone mennesker, og at frygt for en vred offentligheden er den eneste grund til, at han ikke vil kaste sig ud i det. Men over for Jyllands-Posten trækker han i land:

"Vi har den mest avancerede teknologi i verden, men teknologien har sine grænser, og vi vil ikke forsøge os med at klone mennesker." Men kloning af andre primater - altså aber - er han åben over for. Og tilsyneladende til brug som forsøgsdyr.

Spurgt om muligheden svarer han: "Min holdning er, at forbedringer for menneskets helbred i stor grad er grundet udviklingen af ny medicin.For at komme videre er vi nødt til at eksperimentere på dyr, der er tættere beslægtet med mennesker," siger han.

"Hvad er vigtigst - mennesker eller dyr? Jeg fortrækker at eksperimentere på dyr for at reducere dødsfald blandt mennesker. Men selvfølgelig vil der altid være nogle aktivister eller buddhister, som mener, at dyr og mennesker skal have de samme rettigheder."

Studie: Rødt kød øger risikoen for slagtilfælde

Kinesere vil klone en million kalve om året