Igen, igen, igen. Det er snart ved at være mottoet, når man ser på udviklingen i landbrugets gældssituation.

For igen i år er landbrugets gæld steget til pengeinstitutterne. Det viser brancheorganisationen Landbrug & Fødevarers årlige rapport over udviklingen i dansk landbrugs økonomiske situation, Landbrugets Kapitalforhold 2014, som udkommer mandag.

Rapporten tegner et billede af et dansk landbrug, der fortsat er i store vanskeligheder. Dermed ser det ikke ud til, at landmændene er på vej ud af den historiske krise, de lave fødevarepriser har sendt dem ud i.

Faldende indtjening, flere konkurser, manglende investeringer og øget gæld. Det er nogle af rapportens hovedkonklusioner.

Bøndernes samlede gæld steg i 2014 med 6 mia. kr. og rammer dermed 371 mia. kr. Stigningen er fordelt således, at den samlede gæld til realkreditinstitutterne blev forøget med 1,7 mia. kr. til 276,9 mia. kr., mens gælden til pengeinstitutterne tog et skridt op af gældstrappen på 4,7 mia. kr. og landede på 67,9 mia. kr. Den resterende gæld er placeret med 25 mia. kr. i varegæld og 0,5 mia. kr. henføres til reguleringer i kontantværdien af gælden.

”Det her bliver jo ikke ved med at gå. De store lån æder klart af vores indtjening. De samlede renteudgifter er alt for høje. En ting er, at vi har en lav realkreditrente, men der er en betydelig bankgæld, og så er der stigende bidragssatser. Det er omkostningen ved gælden, der hæmmer os, og så har vi et voldsomt behov for, at priserne kommer op,” siger formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, til FødevareWatch.

Den stigende gæld skyldes blandt andet, at landmændenes indkomst har taget et styrtdyk i 2014, hvor det faldt med 4 mia. kr. til 4,2 mia. kr. 

”Det markante fald skyldes både, at resultatet per brug næsten er halveret, samt at antallet af heltidsbrug er faldet,” står der i rapporten.

Flere konkurser (og måske endnu flere)

I 2014 blev 106 virksomheder indenfor landbrug, skovbrug og fiskeri erklæret konkurs. Og i første halvår af 2015 har 88 virksomheder begæret om konkurs, og dermed er niveauet nu på højde med 1990’erne.

Mens antallet af konkurser har været stigende, er mængden af tvangsauktioner faldet. Efter finanskrisen oplevede dansk landbrug en stime af tvangsauktioner, som toppede i 2012. Men selvom antallet er faldende sammenholdt med 2012, er niveauet fortsat højere end i årene op til krisen, konkluderes det.

Landbrug & Fødevarer vurderer ydermere, at der er 1.705 potentielt nødlidende heltidsbedrifter, hvilket svarer til 15,3 pct. af det samlede antal heltidsbedrifter.

Situationen med de mange konkurstruede landmænd bliver endnu mere dyster, når man ser udviklingen i forhold til landmændenes låne- og gældssituation.

Ifølge rapporten er 88 pct. af landmændenes gæld i realkreditinstitutterne med variabel rente, svarende til 243,7 mia. kr. ultimo 2014. Og de variabelt forrentede låns andel af nye udlån udgjorde 81,2 pct. ultimo 2014, hvilket er på samme niveau som 2013.

"Dette billede er lidt skræmmende, fordi selv med de laveste renter nogensinde er erhvervet meget presset," udtalte nationalbankdirektør Lars Rohde torsdag i sidste uge om landbrugets kritiske situation, da han præsenterede rapporten Finansiel Stabilitet 2015.

De variabelt forrentede lån betyder ifølge Nationalbankens beregninger, at en rentestigning på 2,5 procentpoint vil betyde, at gælden hos landmænd med underskud vil stige fra 14 mia. kr. til 38. mia. kr.

”Kreditinstitutterne bør tage højde for, at nedskrivningerne og tabene kan stige betydeligt, hvis afregningspriserne fortsætter med at være lave, og renteniveauet pludseligt stiger kraftigt. Det er særligt vigtigt, da 90 pct. af landbrugsgælden er med variabel rente,” står der i rapporten Finansiel Stabilitet.

Selvom en rentestigning med stor sandsynlighed vil blive ledsaget af en bedring i økonomien, betyder det ikke, at afregningspriserne for landbruget nødvendigvis følger den udvikling. Derfor risikerer landbruget at komme i en situation med højere renter og uden en forbedring i deres markedsforhold.

"Sikkerhederne bag lånene vil derfor blive mindre værd. Det kan især øge tabene i bankerne, da de ved en konkurs får deres lån tilbagebetalt efter realkreditinstitutterne," lyder konklusionen i Nationalbankens rapport.

Ingen investeringer

Skulle fødevarepriserne vende og bedre tider kommer, betyder det ikke nødvendigvis, at de danske landmænd kan høste frugten til fulde af en sådan udvikling. Erhvervets nettoinvesteringer i 2014 var nemlig negative for sjette år i træk. Det betyder, at der ikke er blevet investeret i bedrifterne, noget som kan få stor betydning for den fremtidige indtjening.

”De negative nettoinvesteringer siden 2009 har efterhånden udlignet kapitalopbygningen forud for finanskrisen. Der er dermed opbygget et investeringsefterslæb, som nu kan true erhvervets konkurrenceevne. Bruttoinvesteringerne i kvægstalde og andre driftsbygninger er steget i 2014, mens der er sket et fald i investeringerne i svinestalde på 33 pct. siden 2013,” står der i rapporten Landbrugets Kapitalforhold 2014.

”Der er et stort investeringsbehov, og investeringsniveauet er alt for lavt, for vi kan se, at der investeres mindre end produktionsapparatet nedslides,” lyder det fra Martin Merrild.

Landbrug & Fødevares rapport Landbrugets Kapitalforhold 2014 udkommer senere mandag.

Landbruget presser små banker

Landmænd løber tårnhøj lånerisiko

Kriseramte landmænd topper konkursliste

Landmænd bliver malket af realkreditten

AP Pension har et landbrugsproblem til 700 millioner

Kriseramt landbrug er en succes hos AP Pension

Spar Nord: 98,3 pct. af nedskrivninger skyldes landbrug

Sydbank taber 175 mio på landbruget

Landmændene fylder mere og mere i bankernes sorte bog