Svineproducenter får økonomisk håndsrækning af medicinalfirma

Krisen blandt svindeproducenterne er så alvorlig, at medicinalfirmaet Merial nu vælger at sænke prisen på vaccine til smågrise.
Det skriver Landbrugsavisen.
Tidligere har mælkebønder fået lignende hjælp af blandt andre Rema 1000, der har samlet ind ved at hæve prisen på mælk. Merial gør det omvendt ved at reducere prisen på deres PCV2-vaccine Cirrovac med 1,5 kr. pr. smågrisedosis resten af året.
Tidligere på måneden viste en rentabilitetsanalyse fra Landbrug & Fødevarer, L&F, at danske svineproducenter i år i gennemsnit taber 81 kr. pr. produceret slagtesvin. Det svarer til et tab på 1,6 mia. kr. for hele branchen.
"Det ser virkelig skidt ud. Svinekødspriserne har de seneste måneder været lavere end ventet. Derfor bliver branchens tab tilsvarende større," sagde Finn Udesen, afdelingschef i L&F, til Finans i forbindelse med analysen.
Svineproducenter lider milliardtab
Danske landmænd i Rusland forgyldes af boykot
Relaterede artikler:
Svineproducenter lider milliardtab
For abonnenter
Danske landmænd i Rusland forgyldes af boykot
For abonnenter
Danish Crowns nye topchef får straks kniven på struben
For abonnenter