Fiskeformand er for gammel til bestyrelsespost

Formanden i fonden bag det bornholmske fiskeselskab A. Espersen bliver siddende, selvom han har overskredet aldersgrænsen. Formanden har fået dispensation på grund af sagen om bestyrelsens incitamentsprogram.

Det er ikke kun det omstridte incitamentsprogram til 25 mio. kr., der volder problemer i fonden bag det bornholmske fiskeselskab A. Espersen.

Der er også problemer i bestyrelsen, hvor Erik Winther har overskredet aldersgrænsen for at sidde som formand i Direktør J.P.A. Espersen og hustru, Fru Dagny Espersens fond.

Ifølge fondens vedtægter skal formanden forlade sin post senest et år efter, at han eller hun er fyldt 70 år, og da Erik Winther er født i 1943 er han nu faldet for aldersgrænsen, skriver Berlingske Business fredag.

Erhvervsstyrelsen lader ham imidlertid sidde indtil næste år på grund af sagen om incitamentsprogrammet, hvor to bestyrelsesmedlemmer, Vagn Thorup og Sven-Gunnar Schough, står til at få udbetalt henholdsvis 20 og fem mio. kr.

Det lukrative program er i strid med anbefalingerne for erhvervsfondene og skal derfor ophæves, meddelte Erhvervsstyrelsen i maj. Fonden har siden hyret advokat Egil Lego Andersen og revisor Finn L. Meyer for at få styrelsen til at ændre sin afgørelse.

Foruden de to sager om incitamentsprogrammet og bestyrelsesformanden har Erhvervstyrelsen også afslået af registrere Sven-Gunnar Schoughs valg af sin kone som suppleant. En beslutning fonden har anket, skriver Berlingske Business.

Bestyrelse i fiskefirma vil have ’usædvanligt’ mange penge

Espersen må vente med at skrue op i Rusland

Espersen-resultat under pres i 2014

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter