Mælk og korn koster millioner for stenrig modefamilie

Trængsler i dele af dansk landbrug kan også aflæses i regnskabet for storbedriften Gyllingnæs, der ejes af familien bag Bestseller-koncernen.
Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv
Foto: Jan Sommer/Polfoto/Arkiv
AF JESPER OLESEN

Millarderne ruller i familiens store modekoncern. Til gengæld er det sværere at tjene penge på landbrugsdriften.

Familien Holch Povlsen, der har grundlagt tøjgiganten Bestseller som i 2013/14 omsatte for 20 mia. kr. og fik et overskud før skat på 1,7 mia., driver bl.a. også det store gods Gyllingnæs ved Horsens Fjord.

Selskabet bag, Gyllingnæs A/S, har netop afleveret regnskab for 2014. Det viser et underskud før skat på 5,2 mio. kr. - mod et minus på 5,5 mio. kr. året før. De driftsunderskud følger efter år med lignende udvikling.

Selskabet skriver selv i årsregnskabet, at det forventer en forbedring af resultatet i det kommende år.

Gyllingnæs A/S er dog også en yderst velpolstret virksomhed med en balance på 185 mio. kr. og en egenkapital på 182 mio. kr. - hvor af grunde og bygninger er opgjort til et aktiv på 146 mio. kr. i regnskabet.

På Gyllingnæs drives planteavl, mælkeproduktion samt udlejning af bygninger. I alt omfatter ejendommen ca. 900 hektar.

Gyllingnæs A/S er datterselskab til MBP af 1.8. 2009 A/S, hvis direktion også udgøres af Merete Bech Povlsen. Hun er mor til Anders Holch Povlsen, som nu ejer Bestseller-koncernen.

Gyllingnæs A/S ejer en tredjedel af fødevareselskabet De 5 Gaarde A/S. Det selskab har siden 2001 været et koncept- og produktionssamarbejde mellem fem danske godser og herregårde.

Ejerne er ud over familien Holch Povlsen, som også driver østjyske Constantinborg, lensgreve Bent Wedell med godserne Frijsenborg og Wedellsborg samt prins Joachim. Selvom prinsen ikke længere bor på sønderjyske Schakenborg er han fortsat medejer af De 5 Gaarde.

Virksomheden producerer i forvejen en lang række fødevarer - bl.a. kyllinger, mel og øl med råvarer fra de fem bedrifter. Det er senest udvidet med mejeriprodukter, der er udviklet sammen med Arla Foods og Coop Danmark. De 5 Gaarde har desuden planer om bl.a. at etablere en større eksport af danske fødevarer til Kina.

Prins Joachim og godsejere vil have kinesere til at spise dansk

De 5 Gaarde klar med stort mejerisats

Modemilliardær bliver ny formand hos Nemlig.com

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter