FødevareWatch

Landbruget vil vælte 25 års dansk miljøpolitik

De kalder det selv "århundredets vigtigste retssag for erhvervet." Det er formentlig ikke en overdrivelse. I dag begynder sagen.

Foto: Jens Dreisling/POLFOTO/ARKIV

Stævningen med alle bilag fylder næsten 5.000 sider, men kernen i sagen er i virkeligheden helt simpel:

I Danmark må landmændene gøde en hektar hvede med omkring 150 kilo kvælstof. I Tyskland må landmændene anvende omkring 220 kilo kvælstof pr. hektar.

De danske særregler, som begrænser landmændenes brug af gødning, reducerer kornhøsten i Danmark med omkring 1,3 mio. tons og medfører samtidig, at kvaliteten af det danske korn bliver stadig dårligere og i 2014 nåede et historisk lavt niveau.

Samlet set lider landbruget et stort økonomisk tab som følge af de danske særregler.

Derfor har landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug stævnet staten - i denne sammenhæng ministeriet for fødevarer-, landbrug og fiskeri - med påstand om, at de danske særregler er ulovlige.

Sagen indledes i dag ved Landsretten i Viborg, og landmænd fra hele Jylland har siden i går været undervejs mod Viborg i en konvoj af traktorer for at følge sagen.

De kommende dages vigtigste stridspunkt bliver et krav fra Bæredygtigt Landbrug, BL, om, at retssagen skal have »opsættende virkning«. Det vil sige, at de nuværende danske særregler skal sættes ud af kraft, mens den formentlig langstrakte retssag verserer.

Hvis dommerne imødekommer kravene fra BL, vil de danske landmænd straks kunne øge forbruget af gødning med omkring 20 pct., hvilket allerede i år og senest i 2016 vil få både størrelsen og kvaliteten af den danske kornhøst til at stige mærkbart.

Det vil være en kæmpe sensation og et grundskud til Danmarks miljøpolitik gennem de seneste 25 år, hvis landbruget vinder retssagen.

BL stiller i sagen med advokat Hans Sønderby Christensen, som for en uge siden var med til at vinde over staten i den såkaldte randzonesag. Hans Sønderby Christensen har tidligere fået EU-Domstolens ord for, at andre danske særregler - for dyretransporter - var ulovlige.

Den aktuelle sag om landmændenes ret til at anvende den mængde gødning, som kornet har brug for, er imidlertid i en helt anden vægtklasse. Beregninger fra Seges (tidligere Videncentret for Landbrug) indikerer, at de danske særregler for gødning årligt reducerer de danske landmænds indtjening med netto 1,6 mia. kr. BL anslår i stævningen tabet til at være langt større.

"Vi er underlagt utallige danske særregler, men dette er i særklasse den værste og den, der volder os de største tab. Hvis vi får fjernet denne regel og får lov til at anvende samme mængde gødning som eksempelvis de tyske landmænd, så vil det omgående give dansk et enormt økonomisk løft. Det vil have langt større værdi end de forskellige hjælpepakker og lignende almisser, som regeringen tilbyder os," vurderer Flemming Fuglede Jørgensen, formand for BL.

De danske særregler for brugen af gødning er gradvist blevet stammet siden 1990'erne, da de første vandmiljøplaner blev vedtaget. Udgangspunktet for de danske regler er, at landmændene maksimalt må gøde 10 pct. under det såkaldte "økonomiske optimum". Reglerne er gradvist blevet skærpet, så landmændene nu skal holde sig omkring 20 pct. under økonomisk optimum. Det økonomiske optimum bygger på teoretiske beregninger af, hvor meget gødning landmændene ideelt set skal anvende, hvis de vil opnå den bedst mulige indtjening. Disse beregninger kan i sagens natur ikke tage højde for alle lokale forskelle, vejrlig, kornsorter osv. Ifølge nogle planteavlseksperter har landmændenes gødningsforbrug de seneste år nogle steder været presset ned omkring 30 pct. under økonomisk optimum.

Det kan forklare, hvorfor kvaliteten af den danske kornhøst er styrtdykket og i 2014 nåede et historisk lavpunkt. Det år indeholdt den danske hvedehøst blot 8,4 pct. protein i gennemsnit mod omkring 11 pct. i begyndelsen af 1990'erne.

Kvaliteten af det danske korn er nu så lav, at størstedelen af hveden kun kan anvendes til svinefoder, hvis det tilsættes store mængder koncentreret protein i form af sojaskrå, som importeres fra Sydamerika. Alternativt kan svineproducenterne importere hvede fra Tyskland. Her må landmændene anvende mere gødning, og proteinprocenten i kornet er derfor uændret høj. Samtidig er kornudbytterne i Tyskland vokset hurtigere end i Danmark.

"Jeg driver 350 hektar og kunne formentlig løfte driftsindtjeningen med mindst 1 mio. kr., hvis jeg fik lov at anvende samme mængde gødning som mine tyske kolleger lige lige syd for grænsen," vurderer landmand Jørgen Jørgensen, der driver landbrug på Als. I denne uge er han kørt på traktor til Viborg for at følge indledningen på den retssag, som BL betegner som "århundredets vigtigste" for erhvervet.

Hvis BL får medhold i påstanden om, at sagen skal have »opsættende virkning« vil det i første omgang medføre, at den lovbestemte undergødskning fjernes, mens sagen verserer. Dvs. at landmændene i denne periode kan gødske præcist til "økonomisk optimum".

"Vores ultimative mål med sagen er dog at få kendt selve denne beregningsmetode ugyldig. Vi vil have lov til - ganske som de tyske landmænd - at gødske i overensstemmelse med ligevægtsprincippet, som fremgår af EU's nitratdirektiv," siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Ifølge EU-reglerne skal der være balance - ligevægt - mellem den mængde gødning, landmanden anvender, og den mængde gødning planterne optager. EU-reglerne tager altså udgangspunkt i planternes biologi. Danmark har valgt at tage udgangspunkt i en økonomisk beregningsmodel.

Spørgsmålet er, om Danmark dermed gennem årtier har forbrudt sig mod EU-reglerne på en måde, der samtidig har påført landbrugserhvervet milliardtab.

Landbruget går efter den afgørende sejr over staten

Jyske kornbrødre angriber landbrugets giganter

FirstFarms mærket af lavere mælkepriser

Mere fra FødevareWatch

Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"

Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier