Den amerikanske detailkæde Costcos omlægning fra chilensk til norsk laks er nu godt i gang. Varehuskæden kører således testsalg på de nænsomt opdrættede fisk mærket "opdrættet uden antibiotika" med priser på 8,99 dollar per pund laks.
Det skriver undercurrentnews.com.
Den enorme varehuskæde har bekræftet, at man fremover vil hente helt op til 60 pct. af sine laks fra Norge i stedet for Chile, som ellers hidtil har leveret 90 pct. af koncernens laks.
Bag skiftet til den antibiotikafri laks ligger angiveligt bekymring for brugen af stoffet. Talsmænd for Costco har tidligere annonceret, at man også arbejder på at stoppe salget af kyllingekød og andre former for kød fra dyr opdrættet med antibiotika.
CostCo bekræfter norsk lakseomlægning
Endnu et selskab vil fjerne antibiotika fra kyllinger
Costco vil udrydde salg af kød med antibiotika