Fiskefirma med kort levetid tabte store penge

Virksomheden Westcoast Seafood gik konkurs sidste år, men på de 16 måneder selskabet nåede at leve, oparbejdede det et stort tab.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Westcoast Seafood fra Esbjerg, som inden sin konkurs sidste år arbejdede med lakseforarbejdning, nåede kun at være aktiv i 16 måneder, inden ejeren begærede det konkurs.

Af en statusredegørelse fra kuratoren, advokat Erik Laigaard fra Kirk Larsen & Ascanius, fremgår det imidlertid, at der fra stiftelsen i juli 2013 til konkursen i november 2014 blev realiseret et underskud på 9,8 mio. kr. - eller omkring 600.000 kr. i underskud i gennemsnit per måned, virksomheden eksisterede.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Angiveligt står leverandører og simple kreditører nu med et samlet tab på 19 mio. kr. Samtidig fremgår det, at Westcoast Seafood havde stillet et såkaldt virksomhedspant på 38 mio. kr. som sikkerhed for selskabets gæld til banken og til Vækstfonden.

Ifølge kuratorens redegørelse kunne ledelsen ikke kunne opnå den nødvendige omsætning til, at selskabets investering i produktion og ejendommen samt løbende udgifter til varer og løn kunne dækkes ind med det store driftsmæssigt underskud til følge.

CostCo bekræfter norsk lakseomlægning

Fiskerikoncern stærkt tilbage fra olieskandale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter