Forening: Stort problem med Køernes Forårsfest

Økologiske køer blev søndag lukket ud på græs til mange tilskueres fornøjelse, men dyrerettighedsforening kalder det "dybt problematisk", at danskerne bliver manipuleret til at købe økologiske produkter.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Søndag var en festdag for de økologiske landsmænd og deres køer. Det er den dag, deres dyr blev lukket ud på græs efter en vinter, hvor foder bliver serveret indenfor. Køernes Forårsfest, som det bliver kaldt, er til skue for mange mennesker, som vælger at se på, når ladeportene går op.

Ifølge Økologisk Landsforening valgte sidste år 193.000 danskere at møde op på gårde rundt omkring i landet og i år 247.000 Ifølge dyrerettighedsforeningen Go Vegan er det dog et problem, at så mange danskere får et forkert indtryk af økologi.

"Det dybt problematiske ved dagen er, at man efterlader op mod 200.000 danskere med indtrykket af, at det bedste og mest etiske de kan gøre er at købe økologiske produkter, når det mest etiske og bedste i virkeligheden er slet ikke at købe produkter med komælk," siger Mathias Elrød Madsen fra Go Vegan til DR Nyheder.

Formanden for Økologisk Landsforening, Per Kølster, er dog uforstående overfor kritikken.

"Som økologiske landmænd har vi gjort rigtig meget for at udvikle et regelsæt, som er så godt og skånsomt for dyrene som muligt. Vi går vældigt meget op i dyrenes velfærd," siger Per Kølster til DR Nyheder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter