Forening: Omdan industrilandbrug til små landbrug

Mens udviklingen i dansk landbrug de seneste mange år har gået mod stadig større industrilandbrug, foreslår interesseorganisationen Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land, nu at man går mod udviklingen og omstykker konkurstruede landbrug til nye mindre familielandbrug.
Det skriver dr.dk.
”Landbruget skal have sin evne til at tjene egne penge igen. Man har opbygget en gæld på 360 milliarder kroner, men med flere små landbrug får vi mulighed for hurtigere at omstille os til en anden produktion, hvis der er nogle priser på afgrøder, der ændrer sig. Det kan man som stor landmand ikke holde til i lang tid,” siger Henrik Kuske Schou, bestyrelsesmedlem interesseorganisationen til mediet.
Ideen vækker sympati hos Socialdemokaternes landbrugsordfører Orla Hav som dog fremhæver, at det afgørende er, om Danmark med små landbrug ville kunne klare sig på markedsvilkårene, og at det derfor kræver en vurdering af hver enkelt ejendom.
Relaterede artikler:
Iværksættere laver Airbnb for landbrugsmaskiner
For abonnenter