Norsk fiskesektor presset på aktiemarkedet

Nordea har kigget nærmere på flere norske fiskeproducenter med en række ændrede anbefalinger og kursmål til følge.
Foto: Thomas Larsen/POLFOTO/arkiv
Foto: Thomas Larsen/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU FINANS

En række norske fiskeselskaber fik kurstæsk onsdag, efter at Nordea sænkede sine forventninger til sektorens indtjening i 2015 markant.

De norske selskaber var dog ikke ene om fald på en onsdag, hvor investorerne generelt set solgte ud af deres beholdninger af europæiske aktier, der led det største endagsfald i omkring to måneder.

Blandt selskaberne var der blandt andre markant tilbagegang til den norske lakseproducent Marine Harvest, der onsdag var presset af Nordeas negative syn på hele fiskerisektoren i Norge.

Marine Harvest fik sænket sit kursmål med 18 pct. af Nordea, der blandt andet påpeger, at fiskepriserne i første kvartal er nede med 20 pct. i lokal valuta i forhold til 2014, mens der har været en fangstvækst på 8-9 pct. Det er blandt andet en svækket russisk efterspørgsel, der påvirker negativt.

Desuden påpeger den nordiske storbank, at udgifterne i den norske fiskeindustri er i "udbrud". Nordea har sænket forventningerne til fiskeselskabernes indtjening i 2015 med 16-22 pct.

Marine Harvest-aktien faldt 5,6 pct. til 93,30 norske kr., Austevoll Seafood dykkede 6,9 pct. til 43,00 norske kr. Leroy Seafood smed 7,4 pct. og lukkede i 230,00 norske kr.

Det var ikke kun norske fiskeaktier, der var under pres i onsdagens aktiemarked i Europa. Det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks dykkede 1 pct., hvilket også var faldet i det tyske DAX-indeks, mens det franske CAC 40-indeks smed 1,2 pct. Derimod var tilbagegangen i det britiske FTSE 100-indeks begrænset til 0,2 pct.

"Den historiske rabat på de europæiske indeks i forhold til de amerikanske er forsvundet. Investorerne nægter at købe cykliske indenlandske aktier, som for eksempel banker, og fortsætter med at lege med globale aktier, der er eksponeret mod udenlandsk vækst," siger Tristan Abet, strateg hos Louis Capital Markets i Paris, til Bloomberg News.

Fiskere kan tjene stort ekstra millionbeløb

Marel flytter fra Bornholm – tager 40 job med

Hummerfiskeri skal sikres via udlån til unge fiskere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter