Danske svin har færre resistente bakterier
Der er færre antibiotikaresistente bakterier i danske svin end i deres europæiske artsfæller.
Det skriver Landbrugsavisen på baggrund af en rapport fra European Food Safety Authority (EFSA), der rådgiver EU-Kommisionen i spørgsmål om europæisk fødevaresikkerhed.
Årsagen er, at de danske producenter har et lavt forbrug af antibiotika, vurderer Frank Møller Aarestrup, professor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) med speciale i antibiotikaresistens.
”Alle undersøgelser viser god sammenhæng mellem brug af antibiotika og forekomst af resistens. Det er meget fremtrædende, at Danmark ligger lavt,” siger han til Landbrugsavisen.
De danske kødproducenters forbrug af antibiotika ligger omkring en tredjedel under det europæiske gennemsnit, oplyser Landbrug & Fødevarer til mediet.
Dansk antibiotika-forbrug blandt Europas laveste
Dobbelt så mange MRSA-smittede i 2014