Firma tilbyder dusør for undslupne laks

De op mod 10.000 laks, der undslap et opdræt for knap tre uger siden, kommer fra Marine Harvests havbrug i Kvinnherad.
Det oplyser lakseproducenten til Dagens Næringsliv.
Virksomheden afviste først, at de vildfarne laks skulle stamme fra en af dens farme, men sidste onsdag opdagede dykkere et hul i nettet ved et havbrug, hvor fiskene stukket af fra.
Marine Harvest, der havde et driftsresultat på 1,22 mia. kr. sidste år, tilbyder nu 500 norske kr. per fisk, der bliver fanget og afleveret til farmen.
Kommunikationschef Ola Helge Hjetland oplyser til FødevareWatch, at man kan identificere laksen på vægten, som i gennemsnit vejer 2,8 kilo eller ved at tage prøver af fiskeskellene.
De norske fiskerimyndigheder advarede i første omgang mod at spise fiskene, da de blev behandlet for lakselus mellem den 19. og 26. december.
Der skal normalt gå 20 til 25 dage før fisk, der er blevet behandlet med midlet Slice, er sikre at spise for mennesker, og det kan det være farligt at indtage laksene. Ifølge Marine Harvests seneste beregninger, som nu også får opbakning fra det norske Mattilsynet, skal man spise unormalt store mængder laks før man som forbruger nærmer sig de tilladte grænseværdier.
Lakseproducent vil udlede spildevand i havet
Norsk lakseproducent ramt af boykot og kigger nu mod Chile
Relaterede artikler:
Den høje laksepris fortsætter
For abonnenter