Kan man bruge den frugtbare, afrikanske jord som et lukrativt madlager til gavn for både danske eksportfirmaer og de lokale økonomier i Afrika?

Svaret er ja, hvis man spørger Grøn Fokus, der er et datterselskab af CH Interfrugt, holder til i Slagelse, handler med økologiske varer, men for tiden huserer på et langt mere eksotisk sted.

Grøn Fokus har kastet tid og penge efter Tanzania med en ny forretningsmodel, der går ud på, at firmaet oplærer afrikanske landmænd i at dyrke økologiske varer og derefter køber varerne og eksporterer dem til det europæiske marked.

Sidste år steg eksporten af dansk økologi med 30 pct., men produktionen kan ikke følge med, og Danmark har hverken det nødvendige areal eller klima til at producere mange af de varer, som efterspørges. Det får nu flere firmaer til at kigge Afrikas vej.

»Salget af økologi stiger, og selvom vi ikke mangler varer nu, kommer vi til det inden for få år, især hvis resten af Europa bliver lige så optaget af økologi. Derfor giver det god mening at bruge Tanzania, som har jorden og klimaet til at producere de varer, vi ikke kan producere herhjemme, og samtidig har viljen til at dyrke økologi,« siger Laila Venø Bendtsen.

Hun er souschef og kundekonsulent i Grøn Fokus og har ad flere omgange været i Tanzania for at opbygge samarbejdet med lokale landmænd og forretningsfolk.

Uforløst marked

Den store udfordring for Grøn Fokus er ikke at oplære landmændene i at dyrke økologi, men derimod sikre, at varerne forbliver økologiske hele vejen til slutmarkedet. I Tanzania sprøjter man ofte alle hjørner i trækasser med rottegift, men den går ikke.

»Der er nogle usikkerheder, efter varerne har forladt marken, som kræver megen opmærksomhed. Men vi er nået langt i processen og har certificerede produkter, som skal høstes til april,« siger Laila Venø Bendtsen.

Tanzania, der ligger på den afrikanske østkyst, har allerede velfungerende traditionelle landbrug, som enkelt kan omlægges til økologi, og Grøn Fokus satser på produktion og eksport af primært tørvarer, f.eks. bønner, solsikkekerner og forskellige former for nødder og frugter.

Målet er at skubbe til udviklingen mod mere økologisk landbrug, og her er Afrika et uforløst marked, mener Laila Venø Bendtsen.

»Danmark importerer bevidstløst økologiske varer fra Kina, men det kunne være sjovere, hvis vi brugte vores viden og ekspertise til selv at producere det i Afrika. På den måde tjener vi penge på det og hjælper samtidig de afrikanske landmænd til at stable en forretning på benene til gavn for både dem selv og de lokale økonomier,« siger hun.

Stigende tendens

Økologisk Landsforening, der er en sammenslutning af økologiske landmænd og virksomheder, oplever, at stadig flere firmaer indgår partnerskaber med afrikanske landbrug. Gevinsten er, at Danmark får adgang til nye produkter, som kan sælges overalt i Europa, mener direktør Paul Holmbeck.

»Fænomenet er ret nyt, så jeg ser et meget stort potentiale. Jorden i Østafrika er fantastisk frugtbar, men det kræver træning og vedholdenhed at lave en forretning ud af det. Der er udfordringer og administrative barrierer, man skal igennem,« siger han.

Til januar holder Paul Holmbeck møde med lederne af de østafrikanske økologi-organisationer, der hver for sig har flere hundrede tusinde medlemmer, som gerne vil videreudvikle økologisk landbrug, fortæller han.

»Det skaber interessante muligheder for danske virksomheder, som kan bruge deres knowhow, udvide deres produktsortiment væsentligt og geneksportere de varer, som de køber i f.eks. Afrika,« siger Paul Holmbeck.

Regeringen, SF og Enhedslisten har netop afsat 120 mio. kr. til at fremme økologi i Danmark. Pengene er fundet på årets finanslov, og en del af dem skal bruges til at fremme salget af økologiske varer.

Store afrikanske muligheder for agroindustrien

Danmark sender 40 mio. til afrikanske bønder

Netværk skal finde afrikansk guld