Landbruget er langt fra at opfylde mål om sprøjtemidler

Landmændene bruger fortsat et alt for højt niveau af sprøjtegifte, siger Danmarks Naturfredningsforening.
Foto: Colourbox/Arkiv
Foto: Colourbox/Arkiv
AF RITZAU

Selv om de danske landmænd i 2013 brugte færre sprøjtemidler end året før, så bliver der fortsat sprøjtet alt for meget på markerne i forhold til regeringens målsætning, skriver Politiken.

Den såkaldte pesticidbelastning var sidste år langt højere, end regeringen har besluttet, den må være senest ved udgangen af 2015.

Miljøminister Kirsten Brosbøl (S) regner dog med, at målsætningen bliver opfyldt.

"Vi har gode muligheder for at komme i mål med en 40 procents reduktion, men jeg anerkender, at der er et stykke vej endnu," siger hun til Politiken.

Danmarks Naturfredningsforening mener, at ministeren er alt for optimistisk. Der skal et "mirakel" til for at nå målet ifølge foreningens præsident, Ella Maria Bisschop-Larsen.

"Jeg vil vove at påstå, at det ikke kan lade sig gøre. Landbruget bruger fortsat et alt, alt for højt niveau af sprøjtegifte. Uagtet at det er faldet lidt, er miljøbelastningen stadig stigende som helhed. Vi har hele tiden sagt til den nuværende og tidligere regering, at der skal meget mere til," siger hun til Politiken.

Naturfredningsforeningen mener blandt andet, at landmænd skal forbydes at anvende ukrudtsmidlet Roundup inden høsten.

Men det afviser ministeren. Miljøstyrelsen har for nylig lavet en redegørelse, der konkluderer, at brugen af Roundup "ikke udgør en risiko frem til 10 dage før høst, hvor det må bruges".

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil landmændene blive ramt på deres indtjening, hvis de ikke må bruge sprøjtemidler.

Pesticidrester i halvdelen af dansk frugt

Nye tal: Flere landmænd går i pesticidfælden

Økologer til kamp mod "nedfaldsgift"

Landmænd overvåger ukrudt med app og satellit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter