L&F vil have en Ruslands-pakke

En Ruslands-pakke skal på bordet, ellers står Danmark til et større eksporttab og tusinder af mistede job, lyder advarslen fra Axelborg.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO

I landbrugets organisation L&F mener man, at danske landmænd og fødevarevirksomheder er så hårdt ramt af Ruslands-krisen, at 4.500 mistede job og 8 mia. kr. i eksporttab vil blive konsekvensen, hvis ikke man fra politisk side stiller med en såkaldt Ruslands-pakke, som organisationen selv har fremlagt 10 punkter til.

"Det russiske importforbud har ramt de danske landmænd og fødevarevirksomheder langt hårdere end nogen havde forudset. Lige nu er der akut fare for, at 1.000 landmænd må dreje nøglen om. Det vil betyde, at 4.500 mennesker, der dagligt får deres indtægt fra fødevareklyngen, står til at miste deres job. Det vil især ramme i yderområderne. Landmænd og fødevarevirksomheder er blevet ufrivillige ofre for en krise, de slet ikke har del i. Derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer regeringen og Folketinget til straks at gribe ind, så vækst og arbejdspladser kan sikres," siger adm. direktør i Landbrug & Fødevarer, Karen Hækkerup i en pressemeddelelse.

Blandt de 10 punkter som L&F har fremsat er:

• Totalt stop for nye byrder – herunder et krav om 24 pct. ammoniakreduktion.

• Stands bøvlet og udgiftstung lovgivning på mælk og oksekød

• Pres hårdere for EU-hjælp til oplagring af svinekød

Så sent som mandag var fødevareminister Dan Jørgensen (S) til ministermøde i Bruxelles. På hans dagsorden var bl.a. privat oplagring af svinekød, og denne gang blev han ikke umiddelbart afvist. Ni lande støtter Danmarks anmodning om midlertidig hjælp, og landbrugskommissær Phil Hogan vil træffe en afgørelse i januar efter tidligere at have afvist det danske ønske, sagde fødevareministeren til Ritzau efter mødet.

En ordning skal kun være midlertidig og hjælpe producenter og slagterier med at åbne nye markeder. Derfor skal den begrænses til seks måneder.

Der venter landbruget et blodrødt 2015

L&F: Vækstskøn er trist læsning

Et år med Dan J: Det mener erhvervet om ministeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter