Svinebønder: Forslag får ingen betydning

De danske, hollandske og tyske fødevareministres forslag får næppe nogen betydning for de danske landmænd, vurderer Danske Svineproducenter.
Foto: Lars Skaaning/Arkiv
Foto: Lars Skaaning/Arkiv

Fødevareminister Dan Jørgensen (S) opfordrede mandag EU-kommissionen til at gøre en aktiv indsats for at forbedre den europæiske dyrevelfærd.

Det skete, da han præsenterede en erklæring sammen med den tyske og den hollandske fødevareminister, hvori de tre kollegaer blandt andet gik til kamp for en kortere transporttid for svin.

Erklæringen, der blev fremlagt på et rådsmøde i Bruxelles, indeholder ikke et konkret loft, men den danske fødevareminister har tidligere fortalt, at han gerne ser, at slagtedyr maksimalt er undervejs i otte timer.

Hvis et sådan loft skulle blive indført i Europa, vil det imidlertid ikke ramme de danske svineproducenter.

Det fortæller Hans Aarestrup, direktør for Danske Svineproducenter, til Landbrugsavisen.

"Hvis det gælder slagtesvin, som Dan Jørgensen har sagt, så får det ingen indflydelse på dansk svineproduktion," siger han til mediet og vurderer, at langt de fleste af de 400.000 slagtesvin og søer, der årligt sendes ud af landet, har en transporttid på under otte timer.

Direktøren erkender dog, at de danske producenter kan blive ramt, hvis et eventuelt loft udvides til at gælde smågrise, der kan være op til 12 timer undervejs.

Dan J.: Nu kan EU-Kommission ikke sylte dyrevelfærd mere

Holland, Tyskland og Danmark sammen om dyrevelfærds-erklæring

Et år med Dan J: Det mener erhvervet om ministeren

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg