Fødevareerhvervet skal redde den rådne banan

Fødevareerhvervet skal stå for fremtidens jobskabelse i yder- og landkommunerne, hvor 11,7 pct. i dag arbejder med landbrug eller fødevarer. Det skriver Foodculture.dk på baggrund af en ny analyse.
”I yder- og landkommunerne har man altså ikke har så mange muligheder at satse på. Man kan lave turisme og fødevareerhverv. Groft sagt, er det de eneste to muligheder der er,” siger professor Bent Greve, Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet, til websitet.
Han vurderer, at fødevareklyngen fortsat vil stå for de fleste arbejdspladser i fremtidens Udkantsdanmark, men at det bliver svært at skabe nye jobs på grund af den internationale konkurrence.
”Hvis dansk landbrug og fødevarer skal konkurrere med udlandet, skal erhvervet være mere produktiv. De har hele tiden behov for at effektivisere og udvikle nye teknologier. Det betyder, at behovet for hænder daler lige så stille, uanset hvad vi gør,” siger Bent Greve til foodculture.dk.
Undersøgelse: Fødevareklyngen forventer vækstRelaterede artikler:
Analyse: Fødevareklyngen halter efter dansk økonomi
For abonnenter