[Opdateret 13.48 med kommentar fra L&F]

EU-Domstolen har onsdag stadfæstet en dom fra 2012, der betyder, at Danmark taber den såkaldte hektarstøttesag for årene 2002-2004.

I en vurdering af sagen opfordrede domstolens finske generaladvokat Niilo Jäaskinen allerede i april til, at den danske anke skulle afvises,
og at EU ikke skal dække Danmarks udbetaling af 750 mio. kr. i landbrugsstøtte.

”Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EU-Retten til EU-Domstolen,” siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner i en pressemeddelese.

Samme melding lyder fra Landbrug & Fødevarer, der mener, at EU-reglerne for landbrugsstøtte er for svære gennemskue.

"Det ender med at blive en form for kontrollantøvelse, fordi man er bange for at begå fejl igen. Konsekvensen er, at landmændene bliver kontrolleret for mange mærkværdigheder, som slet ikke giver mening," siger Lone Saabye, erhvervspolitisk direktør i L&F, til dr.dk.

Landbrugsbøde på 750 mio. kr. på vej til Danmark

Fik penge for at undlade at dyrke jord

Sagen, som har været undervejs i mange år, drejer sig om udbetaling af EU-støtte til braklagte marker, som Danmark modtog i årene 2002 til 2004. I 2009 fastslog kommissionen, at 100 mio. euro, 750 mio. kr., betalt af Danmark i brakstøtte til landmænd ikke opfylder EU's krav.

Derpå anlagde Danmark sag mod kommissionen for at få EU-Domstolens ord for, at danske landmænd havde ret til tilskuddet. EU-Domstolen afgjorde i juli 2012, at Danmark ikke skulle have de mange millioner tilbagebetalt, men Danmark ankede dommen.

Sagen opstod, fordi landmændene i 2002 til 2004 fik penge for at lade være med at dyrke så mange afgrøder, som de kunne. Årsagen var, at EU
forsøgte at undgå overskudsproduktion og store kornbjerge.

Danske landmænd, der dyrkede raps og korn, skulle derfor tage en del af jorden ud af drift og lade være med at dyrke den, hvilket var en
betingelse for at få landbrugsstøtte. Arealerne skulle dog fortsat plejes og slås til en vis grad, og det er her, at striden opstod mellem Danmark og kommissionen.

Ved kontrolbesøg fandt EU's embedsmænd, at 43 danske brakarealer havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke
kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne.

Danmark er blandt de største svindlere med EU-midler

Styrelse: Vi arbejder intenst med at mindske fejl