Erhvervsfolk træder ind i landbrugsbestyrelse

Videncenter for Landbrug får tre nye bestyrelsesmedlemmer. Det sker, når de to erhvervsfolk Jørn Kristian Jensen og Torben Ulrich samt universitetsprofessor Lene Lange træder ind i bestyrelsen.
Det skriver centeret i en pressemeddelelse.
Det er første gang, at bestyrelsen får medlemmer, der ikke direkte er involveret i landbruget. Målet er at professionalisere bestyrelsen.
Jørn Kristian Jensen er tidligere bankdirektør og formand for Landbrugets Finansieringsbank, mens Torben Ulrich har erfaring med at markedsføre vidensvirksomheder. Lene Lange er forsker på Aalborg Universitet og forsker i biotek.
Bestyrelsen får desuden ny formand i skikkelse Lars Hvidtfeld, og han ser frem til at komme i gang med arbejdet.
”Vi skal arbejde for at danske fødevareproducenter får andel i den stigende efterspørgsel på fødevarer og andre produkter inden for den biobaserede økonomi. Og vi skal fastholde og udbygge Danmarks position som landbrugsland, samtidig med at vi skal kunne operere i en stadig mere åben og konkurrencepræget økonomi,” siger han.
Relaterede artikler:
Stor mangel på svineglade unge
For abonnenter