Coop dropper velfærdsgrisen
Velfærdsgrisen er landbrugets definition på en gris, der har haft bedre vilkår end den konventionelle om end knap så gode som frilandsgrisen, og dermed er prisen også kun 10-15 pct. højere end på den konventionelle.
Velfærdsgrisen skal f.eks. have halm ad libitum, søerne skal gå løse hele livet og grisene må ikke halekuperes.
Men supermarkedskæden Coop vil ikke markedsføre konceptet, skriver Berlingske.
”Coop har foreløbigt valgt ikke at lancere dette koncept, da det ikke leverede på alle de elementer om god dyrevelfærd, vi ønsker. At søerne nu går løs i farestalden er super godt, men vi vil også gerne kigge på smågrisenes og slagtesvinenes forhold. Hvis svinekød skal koste mere pr. kilo, skal den øgede velfærd også indeholde elementer, som vi kan kommunikere til forbrugerne,” siger chef for Coops indkøb af kød, Esben Meier, til avisen.
Coops udmelding falder ikke i god jord hos landbruget og slagterierne.
”Som fødevareproducent er jeg da ked af, at de i detailbranchen ikke vil være med til at sælge et sådant produkt. Men årsagen må være, at de hos Coop vurderer, at efterspørgslen fra forbrugerne på velfærdgrise ikke er stor nok, når man springer fra. Det er beklageligt, ” siger formand for Dansk Svineproduktion under brancheorganisationen og medlem af Danish Crowns bestyrelse, Erik Larsen, til Berlingske.
På en svinekongres i efteråret erklærede Tican, Danish Crown, Landbrug & Fødevarer og Dyrenes Venner, at velfærdsgrisen hurtigst muligt skulle sættes i produktion.
Tysk terrier tager markedsandele fra Danish Crown
Relaterede artikler:
Danish Crown fyrer 150 ansatte
For abonnenter