Norsk fiskeeksport slår rekord

Det er gyldne tider for fiskeindustrien i vores naboland Norge.
I de tre første måneder af 2014 eksporterede Norge fisk for 15,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 25 pct. i forhold til samme periode i 2013 og dermed ny rekord.
Det skriver Norges Sjømatråd i en meddelelse.
"En meget stærk efterspørgsel efter laks og et eventyrligt skreifiskeri (skrei er en vandrende torsk, red.) i vinter er hovedårsagerne til, at vi noterer ny eksportrekord i første kvartal," udtaler Egil Ove Sundheim, direktør for markedinformation i Norges Sjømatråd.
Laks er kongen
Det er ikke mindst en voldsom stigning i torske-eksporten, som hjælper Norge til en ny rekord på området.
I første kvartal 2014 blev der eksporteret torsk for 1,3 mia. kr., hvilket er næsten 500 mio. kr. mere end samme periode i 2013.
Den helt store motor i det norske fiskeri er dog stadig laksen. Eksporten af laks blev øget med 33 pct. i første kvartal, hvilket bringer periodens samlede eksportsum op på 9,7 mia. kr.
Eneste plet på det norske glansbillede er sild, hvor eksporten faldt med 13 pct.
Fiskersønnen der blev milliardær
Relaterede artikler:
Fiskersønnen der blev milliardær
For abonnenter
Familieselskab scorer kassen på rejer
For abonnenter