Ulovligt muslingefiskeri skal undersøges af Rigsrevisionen

Efter afsløringer af ulovligt store motorer på muslingebåde i Limfjorden skal sagen nu undersøges af Rigsrevisionen. 
Sagen om ulovligt store motorer på muslingebåde i Limfjorden skal nu undersøges i Rigsrevisionen. | Foto: Kåre Viemose
Sagen om ulovligt store motorer på muslingebåde i Limfjorden skal nu undersøges i Rigsrevisionen. | Foto: Kåre Viemose

Sagen om ulovligt store motorer på muslingebåde i Limfjorden skal nu undersøges i en rigsrevisionsundersøgelse. 

Det skriver TV 2, som de seneste uger har afdækket sagen. 

Undersøgelsen glæder fiskeriordfører for SF, Carl Valentin, som har opfordret til at tage sagen op med andre statsrevisorer. 

Lektor: Fiskeristyrelsen gav vildledende oplysninger til Folketinget

”Jeg synes, det er fremragende, at så vigtigt et organ går ind i sagerne. Der er tale om nogle sager, som kan have stor betydning for vores havmiljø, og som er centrale i forhold til at finde ud af, om forvaltningen foregår ordentligt,” siger Carl Valentin til TV 2. 

Sagen kort fortalt

Rigsrevisionen skal blandt andet undersøge Fiskeristyrelsen rolle i sagen, da det kom frem, at Fiskeristyrelsen har konstateret ulovligt store motorer ved deres egne kontroller, men uden at sanktionere dem. 

Fiskeristyrelsen ændrede i 2022 sin fortolkning af reglerne for, hvor stor en motor der må trække de slæberedskaber, som fiskerbåde bruger til at fiske muslinger med. Men den gang fik ingen noget at vide om ændring, som gør det lettere at snyde med begrænsningerne. 

Ifølge TV 2 har minimum 11 ud af 30 skibe i Limfjorden fisket med ulovligt store motorer, der har en højere effekt end tilladt, da de forlod fabrikken. Jo større en motor fiskerbådene bruger, jo tungere et redskab kan de trække hen over havbunden, og jo mere kan de potentielt skade havbunden. 

Reglerne siger, at skibene højst må have en motor med en ydelse på 130 kilowatt.

Muslingefiskere i Limfjorden ”har intet at skjule” efter anklager

I kølvandet på anklagerne meldte Danmarks Fiskeriforening ud, at muslingefiskere ”har intet at skjule”. Videre lød det, at muslingefiskerne overholder gældende regler på området: 

”Det er alvorlige beskyldninger, som heldigvis er lette at tilbagevise. De enkelttilfælde, der har været, er bragt i orden. Os bekendt er der ikke aktuelle eksempler på fartøjer med en effekt på over det niveau, som er fastsat i lovgivningen,” lød det for nyligt fra Svend Erik Andersen, som er formand for Danmarks Fiskeriforening, i en pressemeddelelse. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også