Fiskeriet bliver mere værd - men mængden af fisk falder

Værdien og mængden af industrifisk, makrel og torskefisk er steget i perioden 2022 til 2023, hvorimod værdien og mængden faldt for blandt andet fladfisk, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 
Der landes mest fisk i Region Nordjylland, der i 2023 udgjorde 49 pct. af de samlede landingsværdier, og 52 pct. af den samlede mængde af landet fisk. | Foto: Per Folkver
Der landes mest fisk i Region Nordjylland, der i 2023 udgjorde 49 pct. af de samlede landingsværdier, og 52 pct. af den samlede mængde af landet fisk. | Foto: Per Folkver

Værdien af dansk fiskeris landinger af fisk er på trods af en smule fremgang fra 2022 til 2023 næsten den samme over en tiårig periode, mens mængderne af fisk er i tilbagegang. Det viser nye tal fra Danmarks Statistisk

Kigger man på danske fartøjers landinger i alt, så landede dansk fiskeri tilbage i 2014 omtrent 738.000 ton fisk i alt, hvor tallet sidste år lå på cirka 491.000 ton fisk. Derimod steg landingsværdien i perioden 2014 til 2023 fra 2,9 mia. kr. til 3,2 mia. kr. 

Den største tilbagegang i landingsværdien fra 2022 til 2023 ses i artsgrupperne ”fisk i øvrigt” og fladfisk. Landingsværdien for ”fisk i øvrigt” faldt med 37 pct. fra 172 mio. kr. i 2022 til 108 mio. kr. i 2023, og landingsmængderne faldt med 59 pct. til 5000 ton. 

For fladfisken blev nedgangen i landingsværdien 13 pct. til 299 mio. kr., og landingsmængden faldt med 9 pct. til 10.000 ton. Derimod er der fremgang at spore for industrifisk, makrel og torskefisk, som generelt har øget landingsværdien. 

Artsgruppen industrifisk havde den største procentvise stigning i landingsværdien fra 2022 til 2023, som steg med 49 pct. fra 589 mio. kr. i 2022 til 877 mio. kr. i 2023. Også landingsmængden steg med 24 pct. til 311.000 ton industrifisk. Landingsværdien for makrel steg med 38 pct. til 325 mio. kr., mængden af makrel steg med 27 pct. til 28.000 ton. 

Torskefisk havde samme fremgang, hvor landingsværdien steg med 13 pct. til 365 mio. kr., og mængden steg til 18.000 ton. 

Ser man ud over Danmarkskortet landes der mest fisk i Region Nordjylland, der i 2023 udgjorde 49 pct. af de samlede landingsværdier, og 52 pct. af den samlede landingsmængde. 

I 2023 var 1731 fartøjer registreret, som er en nedgang på 110 fartøjer eller 6 pct. fra 2022 til 2023. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter