En færøsk lagtingsbestemmelse, som tilsidesatte dele af en færøsk fiskerioverenskomst, strider ikke med internationale konventioner og indebar ikke ekspropriation.

Det afgør Højesteret onsdag.

Østre Landsret var nået til samme resultat.

Kort fortalt drejer sagen sig om en lov om fiskeri af makrel, nordhavssild, blåhvilling og bundfisk på Færøerne fra 2016.

Loven indeholder en bestemmelse om, at betaling for fiskerikvoter, der er købt på auktion, ikke kan fratrækkes salgsværdien af fangsten, når mandskabet skal have deres hyre.

Det mener fiskerne er et indgreb i den overenskomst, som de indgik året før.

Ifølge deres overenskomst kunne man fratrække udgifter til blandt andet fiskeritilladelser, når besætningsmedlemmers andel af overskuddet fra fiskeriet skulle opgøres.

Retten på Færøerne gav fiskerne ret. Men Østre Landsret så anderledes på sagen og frifandt det færøske landsstyre.

Landsretten vurderede, at lovens formål var at sikre, at fiskerne ikke skulle betale en del af deres hyre til landskassen. Østre Landsret hæftede sig i sin dom også ved, at ordningen kun var en forsøgsordning på et år.

Ifølge Højesteret har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg ikke tidligere vurderet, at et begrænset indgreb i en enkelt bestemmelse i en overenskomst, er i strid med retten til foreningsfrihed.

Selv hvis den færøske sag er omfattet af beskyttelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vurderer Højesteret, at der er tale om et lovindgreb, som er begrundet med saglige hensyn.

Højesteret vurderer også, at indgrebet ikke gik videre end nødvendigt.

Landets øverste domstol har også vurderet, at der ikke var tale om ekspropriation.

Det begrunder Højesteret med, at loven gjaldt for alle færøske redere, og at det ikke er godtgjort, at der har været væsentlige negative økonomiske konsekvenser for de fiskere, som er en del af sagen.