Færøerne risikerer at tabe indbringende fiskeforretning til Rusland

Russisk myndighed anbefaler Putin at boykotte færøsk fisk - En potentiel mavepuster for færøsk økonomi, skriver DR.
Foto: Thomas Larsen
Foto: Thomas Larsen

Geopolitik kan blive til økonomisk mavepuster til Færøerne.

Den russiske pendant til Fiskeriestyrelsen anbefaler et forbud mod import af fiskeprodukter fra Færøerne, efter det færøske landsstyre har fordømt Ruslands invasion i Ukraine og vedtaget sanktioner.

Det skriver Danmarks Radio, der har snakket med lektor i international politik ved Færøernes Universitet, Heini I Skorini.

”Man har vidst hele tiden, at der er en vis sandsynlighed for et modsvar fra Rusland. Så på den måde er det her ikke så overraskende for diplomatiet og virksomhederne på Færøerne,” siger lektoren til DR.

Færøerne står overfor et valg om enten at forlænge eller stoppe en fiskeriaftale med Rusland, der går tilbage til 1977 og har en værdi på omtrent 200 mio. kr. årligt.

Sidste gang aftalen skulle genforhandles - som den skal hvert år - havde både politikere i Danmark og EU frarådet Færøerne at indgå aftalen. Den blev indgået alligevel og betød, at Færøerne får en kvote til at fiske torsk og kuller i Barentshavet.

Omvendt får russere mulighed for at fiske blandt andet sild og makrel i færøsk farvand og omlaste fangsten i færøske havne.

Da fiskeriaftalen blev indgået i november sidste år, sagde den daværende fiskeriminister, Árni Skaale, der repræsenterer det konservative parti Fólkaflokkurin, til Jyllands-Posten:

”På Færøerne tager vi totalt afstand fra enhver form for krig – også fra krigen i Ukraine. Men denne aftale handler for os om meget andet end fiskeri.”

Han sagde blandt andet, at aftalen også handler om at tage vare på fiskebestandene, beskæftigelse og om små fiskersamfunds overlevelse.

Færøerne har siden fået ny regering.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter