Norsk selskab taget i at sælge laks uegnet til mennesker

Over flere år har selskabet Pure Norwegian Seafood, der er ejet af Måsøval, solgt frossen laks, der ikke er egnet til menneskeligt konsum. 
Måsøval ejer 65 pct. af aktierne i Pure Norwegian Seafood, der er taget i at sælge fisk, som blandt andet er død af sig selv eller "såkaldt gulvfisk". | Foto: PR/Måsøval
Måsøval ejer 65 pct. af aktierne i Pure Norwegian Seafood, der er taget i at sælge fisk, som blandt andet er død af sig selv eller "såkaldt gulvfisk". | Foto: PR/Måsøval

Det norske lakseselskab Pure Norwegian Seafood (PNS) har i flere år ladet udvalgte kunder købe frossen laks, der - set med norske briller - er uegnet til menneskeligt konsum, herunder fisk, der burde være blevet destrueret.

Det viser en undersøgelse foretaget af selskabets ejer Måsøval, der ifølge E24 allerede i oktober fattede mistanke og i november adviserede det norske Mattilsyn. 

”For Måsøval er dette en alvorlig og skuffende sag, både som aktieejer og leverandør. Måsøval og PNS vil først og fremmest prioritere dialog med og tilrettelæggelse for myndighedernes videre undersøgelser, men Måsøval vil dernæst også vurdere egne, privatretslige rettigheder vedrørende aftalemæssige og eventuelt erstatningsmæssige forhold,” skriver Helge Kvalvik, adm. direktør i Måsøval, i en børsmeddelelse.

Måsøval ejer 65 pct. af Pure Norwegian Seafood, og undersøgelsen af selskabet er ny overdraget til Mattilsynet.

Til E24 fortæller Helge Kvalvik videre, at det mest alvorlige, efter Måsøvals vurdering er ”systematisk og skjult salg af laks” uegnet til mennesker. 

”Bestemte kunder har på forespørgsel kunnet købe frossen laks, som var død af sig selv, skadet, kønsmoden eller såkaldt gulvfisk,” siger topchefen. 

Hovedparten af fisken er solgt til kunder i Østeuropa.

Udfordringer står lige nu i kø i branchen

Nyheden om Pure Norwegian Seafood kommer oven på, at den norske lakseindustri - efter et særdeles indbringende 2023 - har haft en udfordrende start på året. 

I sidste uge kom det blandt andet frem, at EU-Kommissionen har rettet beskyldning om karteldannelse mod seks, norske lakseselskaber, nærmere specifikt Mowi, Grieg Seafood, Salmar, Lerøy, Cermaq og Bremnes. 

EU-Kommissionen anklager de seks selskaber for at bedrive konkurrencebegrænsende adfærd, og bliver selskaberne dømt, kan det potentielt udløse bøder svarende til 10 pct. af selskabernes årlige omsætning med udgangspunkt i 2023-regnskabsåret. 

Med det betyder det også, at bøderne potentielt kan løbe op i 13 mia. norske kr., skrev E24 i sidste uge. Samtlige selskaber har dog afvist anklagerne. 

Lakseaktierne rasler ned oven på EU-anklage om karteldannelse

Oven i det har den norske vildlaks haft det værste år nogensinde, og bestanden har ifølge nye tal aldrig været mindre. 

I alt blev der i 2023 fanget 70.593 norske vildlaks sidste år, mens der til sammenligning blev fanget 90.678 vildlaks i 2022. Skylden bliver af flere placeret på de store, norske lakseopdræt. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter