Kystfiskere frygter sammenstød med tabte containere

Risiko for sammenstød med containere og tabt gods kan afholde kystfiskere fra at sejle ud efter nytårstorsk.
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

De tabte containere ved Jammerbugt kan blive et problem for områdets kystfiskere.

Formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug Thomas Højrup siger til DR at fiskerne kan få store problemer med at komme på vandet.

Det skyldes, at fartøjerne risikerer at støde på containere eller deres indhold af blandt andet køleskabe, kompressorer, sko og kanyler.

”Vores skibe er tyndskallede, lette skibe og tåler ikke at ramme ind i en container, som svarer til et lille klippeskær,” siger Thomas Højrup til DR.

Det var et Mærsk-skib, der under stormen Pia tabte mindst 40 containere. Flere af dem er drevet i land ved Jammerbugts kyster, mens andre forsøges bjærget af et fartøj, Mærsk har hyret.

Problemet er dukket op på det for kystfiskerne værste tidspunkt. De har ifølge Thomas Højrup sparet kvoter op til at kunne fange nytårstorsk i dagene op til nytårsaften.

Containerne er røget i vandet lige der, hvor laugets fiskekuttere normalt sætter deres garn. Det er ikke kun direkte sammenstød med containere, fiskerne frygter.

Hvis eksempelvis plastik fra containerne vikler sig ind i garnet, er det ifølge kystfiskernes formand vanskeligt at få ud igen.

Også formand for Hanstholm Fiskeriforening Jan Hansen udtrykker over for DR bekymring for situationen.

Containere, der driver rundt, kan være til fare for fartøjerne, siger han til mediet. Thomas Højrup håber på en form for erstatning fra Mærsk, hvis de ikke kan komme på havet og dermed får et tab.

Mærsk har i et skriftligt svar mandag sagt, at rederiet ser med stor alvor på situationen og påtager sig ansvaret for, at der bliver ryddet op.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter