Længe ventet rapport om fisk skal redde udsat dansk hav

Havene i Danmark er pressede, og der bliver overfisket. Der skal sættes ind hurtigt, lyder det fra kommission, der er klar med 19 anbefalinger. Anbefalingerne møder dog kritik for at være uambitiøse.
Nyt havråd skal være med til at rette op på de overfiskede danske have, lyder det fra Fiskerikommissionen. | Foto: Ernst van Norde
Nyt havråd skal være med til at rette op på de overfiskede danske have, lyder det fra Fiskerikommissionen. | Foto: Ernst van Norde
Af Ritzau & Linus Calov Jacobsen

Der bliver fanget for mange fisk i Danmark, og de danske have er pressede til det yderste. 

Det konstaterer Fiskerikommissionen, som netop har afleveret sine 19 anbefalinger, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Den blev nedsat i kølvandet på briternes udtræden af EU, som betød store reduktioner i fiskekvoter for danske fiskere. Minister for fiskeri Jacob Jensen (V) vil se på anbefalingerne i det nye år.

”Fiskeriet er presset og står i en opbrudstid. Nogle fiskebestande, særligt i vores indre farvande, har det svært. Der er kamp om pladsen på havet.”

”Efter nytår vil jeg påbegynde en proces med at få gjort nogle af deres mange anbefalinger til virkelighed,” siger han i en pressemeddelelse.

Nyt ”Havråd”

Blandt anbefalingerne er etableringen af et såkaldt Havråd, der skal fortsætte med at rådgive og komme med anbefalinger.

Derudover er der skal der også fokus på mere selvforvaltning og økosystembaseret dansk fiskeri samt anbefalinger om en trawlfri zone i Bælthavet.

En af udfordringerne er, at pladsen på og i havet bliver mindre og mindre.

Der reserveres havarealer til beskyttelse af havmiljø, der etableres havvindmøller og andet, som der ikke er afsat områder til i Danmarks havplan.

Det betyder en risiko for, at der blive mindre plads til at fiske på.

I rapporten er der også varsler om fremtidens danske fiskere. Det beskrives, at flere fiskere forlader erhvervet, end der kommer til, fordi danske fiskere i gennemsnit bliver ældre og ældre.

Skuffelse over ambitionsniveauet

Kommissionen anbefaler, at man tillader fiskeri med bundslæbende redskaber i ti procent af Bælthavet, som blandt andet dækker over Lillebælt, Storebælt og Øresund.

Det er Danmarks Naturfredningsforening dog utilfreds med, fremgår det af en pressemeddelelse. Organisationen kalder det skuffende, at ikke hele Bælthavet anbefales at blive trawlfrit.

”Ti procent svarer stort set til det areal i Bælthavet, hvor der fiskes med bundslæbende redskaber i dag, fordi det er her, der er fisk og muslinger tilbage i Bælthavet,” siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Konkret peger foreningen på de dybe render i Lillebælt og Storebælt, hvor torsken gyder og i muslingebankerne i Lillebælt og fjordene.

”Det er netop de områder, der burde beskyttes mod bundslæbende redskaber. Det vil de ikke blive med Fiskerikommissionens forslag,” siger Maria Reumert Gjerding.

Danmarks Fiskeriforening ser positivt på de politiske forhandlinger i kølvandet på anbefalingerne.

”Det er mit håb, at de kan bidrage til at fremtidssikre fiskerierhvervet, så danske fiskere fortsat kan levere sund og klimavenlige fødevarer til den voksende verdensbefolkning,” siger formand Svend-Erik Andersen i en pressemeddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter