Dansk import af russisk fisk er fortsat i stor stil trods krig

Importen af russisk fisk til Danmark er vokset, hvilket medfører kritik fra flere partier på Christiansborg.
Det er primært torsk og sej, der importeret fra Rusland, skriver Politiken. | Foto: Ole Lind
Det er primært torsk og sej, der importeret fra Rusland, skriver Politiken. | Foto: Ole Lind

Danske virksomheder har - trods krigen i Ukraine - fortsat importen af russiske fisk og gjort det i stor stil, skriver Politiken på baggrund af en aktindsigt, avisen har fået ved Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen. 

Ifølge avisen blev der i det første år efter Ruslands invasion af Ukraine importeret for mindst 272 mio. kr. russiske fisk - primært torsk og sej - til Danmark, ligesom importen sammenlignet med de 12 måneder, der ledte op til krigens begyndelse, voksede med 103 mio. kr. i året. 

Og det har fået politikerne på Christiansborg op af stolene, blandt andet Venstres udenrigsordfører, Michael Aalestrup Jensen, der til avisen siger: 

”Det er reelt med til at undergave hele ideen med den økonomiske politik, vi fører over for Rusland, hvor vi prøver at presse dem. Så jeg kan ikke lide det.”

Flere af virksomhederne, der har importeret fisk, er unavngivne, mens andre nævnes ved navn, blandt andet Scansea, der i sommeren 2022 importerede russisk fisk samt Jeka Fish, som ligeledes køber fisk i Rusland, men, som adm. direktør Halldór Arnarson til avisen skriver, køber mere af anden oprindelse end russisk. 

Espersen holder fast i import af russisk fisk: ”Vi driver forretning - ikke politik”

Berlingske kunne tidligere på ugen også fortælle, at Kangamiut Group i mange år har tjent gode penge på at videresælge russisk fisk. 

Som FødevareWatch før har beskrevet, har den bornholmske fiskekoncern A. Espersen også fastholdt importen af russisk fisk. Selskabet indgår dog ikke i importstatistikken, da fisken ikke kommer direkte fra Rusland.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også