Med et tocifret millionunderskud i bagagen fra 2022 kan det kun gå fremad for den bornholmske fiskekoncern A. Espersen, der i året måtte se sig slået tilbage af blandt andet dalende efterspørgsel og et kosteligt russisk farvel. 

Adm. direktør i den Insepa-ejede koncern, Klaus B. Nielsen, er da også ganske fortrøstningsfuld, taget udviklingen de seneste måneder i betragtning. 

”Det ser en lille smule bedre ud, end det gjorde for et halvt år siden. Hvor der dengang var forudsigelser om dyb recession, er der i dag forår i luften,” siger Klaus B. Nielsen til FødevareWatch og fortsætter:

”Kommer vi lynhurtigt tilbage til tingene, som de var førhen? Det tror jeg ikke. Der kommer til at være reduceret økonomisk aktivitet, og vi skal ud at låne lidt markedsandel fra andre for at holde vores volumen.”

Forventningerne til fremtiden vender vi tilbage til. Først skal vi vende det 2022, som A. Espersen netop har lukket regnskabsbøgerne for. 

Taber tocifret millionbeløb på gulvet

Klaus B. Nielsen lægger ikke skjul på, at 2022 på mange måder var svært og utilfredsstillende for A. Espersen, der har hjemme i Rønne.

Den bornholmske fiskekoncern har netop præsenteret et regnskab for året, der bød på bundlinjetæsk og et underskud på 81 mio. kr. - det værste resultat i mange år. Dermed blev der næsten barberet 100 mio. kr. af Espersens bund, der året forinden lød på et overskud på 8 mio. kr. 

Bornholmsk fiskekoncern fik bundlinjetæsk i 2022

På toppen bidrog prisstigninger, der i løbet af året løbende blev sendt videre til Espersens kunder, med vækst, og omsætningen endte for året på 3,2 mia. kr. mod 2,7 mia. kr. i 2021. Toplinjevæksten gjorde dog ikke den store forskel på driftsresultatet, der lød på hele minus 92 mio. kr. 

Ifølge Klaus B. Nielsen er det en kombination af mange ting, der har slået bunden ud af A. Espersen i 2022. Noget, der dog kostede energi og økonomi, var krigen i Ukraine, der ifølge direktøren fik ”to store konsekvenser” for selskabet:

”Først og fremmest havde vi en fabrik i Rusland, som vi… ja, du kan næsten forestille dig, at vi sad i konstante krisemøder, fordi det kan være svært at omgøre, når først man har taget en beslutning. Det krævede meget energi, og det kan ses i regnskabet med nedskrivningen på aktiverne.”

Oven i det steg fiskepriserne meget og hurtigt, fordi der blev skabt panik på markedet, da flere skulle sikre sig fisk, efter Rusland - en af to meget store leverandører af torsk fra Barentshavet - invaderede Ukraine. 

”Vi bruger cirka 4000 tons hvide fisk om måneden, så du kan forestille dig, hvad det koster, hvis prisen stiger med bare en krone. Det gjorde den ikke. Den steg meget, meget mere,” siger han og fortsætter: 

”I et sådant tilfælde kører det hele jo bak, indtil du får reguleret prisen ud mod kunderne.”

Har I kunnet sende prisstigningerne videre til jeres kunder i samme tempo, som I selv har fået dem ind?

”Nej, på ingen måde, og det er jo også det, der gør, at vi har et underskud specielt i det første halve år.”

Forretningen er mere robust i dag

Det seneste år har da også skabt en bevidsthed om behovet for at gøre fiskeforretningen mere agil og dermed også i stand til at navigere mere sikkert i krisetider som den, der det seneste år har tærret på fiskeforretningen. 

”Vores forretningsmodel var i princippet for farlig i forhold til, at verden pludselig skulle se en krig,” siger Klaus B. Nielsen, der videre fortæller, hvordan man har grebet opgaven med at styrke forretningen an:

”Vi har blandt andet gjort forretningen mere agil ved at lave skriftlige aftaler med vores kunder om, at vi kan ændre priserne med fire ugers varsel. I dag har vi en 100 pct. justering hvert kvartal på de fleste kunder, hvilket vil sige, at vi får priserne 100 pct. igennem – også selv om der godt kan være en forsinkelse på det,” siger han.

Og med en forretning, der i dag er mere robust end før, er optimismen i den bornholmske fiskekoncern også markant større, end den var for bare et halvt år siden. Også selv om inflationen stadig sætter sit præg på markedet:

”Inflationen har gjort, at forbrugerne køber mindre i butikkerne, og det gør, at vores efterspørgsel er faldet en smule. Vi mister ikke markedsandele og kontrakter, men vi sælger lidt mindre,” siger Klaus B. Nielsen og fortsætter:

”Til gengæld klarer foodservice sig godt, og folk går mærkeligt nok stadig ud og spiser, selv om de sparer i butikkerne.”

Fiskedirektøren forudser derfor også, at den negative tendens med faldende efterspørgsel vil vende.

”I forhold til det vi har set de sidste seks måneder, tror jeg, der kommer til at ske en forbedring, nu vi ser faldende inflation og energipriser. Folk får flere penge mellem hænderne, og derfor ser vi lidt mere optimistisk på det nu, end vi gjorde for et halvt år siden.”

Er I fortrøstningsfulde i forhold til at nå tilbage til et niveau, der på bundlinjen ser bedre ud end i 2022?

”Det kan jeg svare 100 pct. ja til. Det bliver bedre – og skulle meget gerne blive rigtig meget bedre.”

”Vi har haft et rigtig pænt første kvartal, men vi sidder også og holder i bordkanten og håber, der ikke sker noget nyt uforudsigeligt. Kommer der ikke noget, som er gennemgribende forfærdeligt, og er det bare almindelig handel med valutakurser og fiskepriser, der kører lidt og ned, får vi et fornuftigt år,” afslutter Klaus B. Nielsen.