FødevareWatch

Norge skærper kontrol med russisk fisk

Landet har været eneste åbne, vestlige marked for de russiske fiskeskibe efter Ukraine-krigen. Nu strammes kontrollen op.

Foto: Rune Stoltz Bertinussen/AP/Ritzau Scanpix

Norge skærper kontrollen med russiske fiskerbåde. De må for fremtiden kun levere fisk i de nordnorske havne Tromsø, Kirkenes og Båtsfjord.

Det meddeler den norske regering ifølge NTB. Norge har ellers i forbindelse med krigen i Ukraine som det eneste land i det vestlige samarbejde undtaget russiske fiskerbåde i at sejle ind i norske havne. Men det indskrænkes nu til tre havne, og målet er, at de russiske fiskerbåde skal kontrolleres, når de ankommer.

Der lyder kritik fra dele af den norske opposition, som helst så et fuldstændigt forbud mod de russiske fiskerbåde.

”Hvis regeringen faktisk mener, at disse fiskefartøjer udgør en sikkerhedsrisiko, burde den fuldføre sit ræsonnement og lukke havnene helt. Nu er det fortsat muligt for Putin at tjene på sine fiskefartøjer,” lyder det fra lederen af partiet Venstre, Guri Melby.

Ine Eriksen, der for partiet Høyre er formand for Stortingets udenrigs- og forsvarskomité, advarer om, at der er risiko for, at de russiske både kan være udstyret med ”militære kapaciteter”.

Eller også vil de kunne bruges til at omgå de europæiske sanktioner, som Rusland er ramt af, mens landet fører krig i Ukraine.

Norge og Rusland har i 50 år haft et fiskerisamarbejde. Det blev indledt under Den Kolde Krig.

Beredskabsminister Emilie Enger Mehl vil ikke svare på spørgsmålet, om der er er en konkret mistanke om, at de russiske fartøjer har været brugt til efterretningsarbejde.

Heftig norsk debat om fiskeforbindelser til Rusland

Espersen importerer fortsat russisk fisk til McDonald’s-restauranter

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier