Restprodukter fra fiskeopdræt kan blive til tang og nyt eksporteventyr
Fremtidens søsalat kan blive fremstillet af restprodukter fra fiske- og rejeopdræt, som ellers ville være udledt i havet med negative konsekvenser for miljøet.
Det er perspektiverne i ny teknologi, som Københavns- og Aarhus Universitet i fællesskab med en række virksomheder er i fuld gang med at udvikle under projektnavnet Seafree.
”Projektet har til formål at bruge tangproduktion til at optage og omdanne emissioner fra fiskeopdræt til et højværdiprodukt. Udover at opsamle emissioner som ellers ville være udledt til atmosfæren og vandmiljøet er den producerede tang både sund og fuld af umamismag,” siger professor Marianne Thomsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet i en pressemeddelelse fra samme universitet.
Derudover kan tangen bruges til kosttilskud, der kan forebygge diabetes og bæredygtig innovation inden for fødevarer, skriver Københavns Universitet også.
Rekordstor omsætning redder dansk tangselskab i svært år
Projektet er finansieret af Innovationsfonden med 14,4 millioner kroner og sker i samarbejde med virksomhederne Pure Algae, Dryingmate, Food Diagnostics, Sigrid Therapeutics, Xoventure GmbH/Rigi Care, Kost, Sof Odden Caviar og HanseGarnelen.
Sydkorea i kikkerten
Slutproduktet består dermed af klimavenlige fisk og rejer og en sund tangart, kaldet søsalat, som er rig på både fibre og protein. Og hvis alle landbaserede fiskeopdrættere i verden tog teknologien til sig, ville det kunne reducere CO2-aftrykket fra fødevareindustrien markant, og derfor kan projektet udvikle sig til et nyt eksporteventyr, vurderer professor Marianne Thomsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
”På globalt plan vil man kunne implementere teknologien der markedsføres under navnet ”SeaFree Synergy Solutions” alle steder i verden, og miljøgevinsterne ved teknologien er ikke til at tage fejl af. Vi har allerede nu kontakt til Sydkorea, som er meget interesserede i teknologien og i hvordan projektet udvikler sig.”
Relaterede artikler:
Rekordstor omsætning redder dansk tangselskab i svært år
For abonnenter
Dansk Tang har svært ved at følge med efterspørgslen
For abonnenter
Endnu et tangselskab knækker nakken
For abonnenter