For to uger siden trådte de nye kvoteregler i kraft, hvilket har reduceret mængden af især torsk der må fanges. Allerede nu melder store dele af forsyningskæden for Østersøens fiskeerhverv om lukningstruede tilstande.

Henrik Bode har været kystfisker på Als i 47 år. I dag er han 65 og havde håbet på, at han kunne fortsætte sin fiskerkarriere til han skal på pension. Men den drøm er ifølge ham højst sandsynligt brast med de nye kvoteregler for fiskere i Østersøen.

”Jeg er ikke sikker på, om jeg har en forretning om to måneder,” siger han.

Ifølge Kenn Skau Fischer, der er er adm. direktør for Danmarks Fiskeriforening, så er Henrik Bode langt fra alene om at stå med en lukningstruet forretning.

”Vi frygter, at vi kommer til at se et erhverv, der langsomt vil uddø i 2022 på grund af de nye kvoteregler,” siger han.

Rammer de mindste

Tal fra Danmarks Fiskeriforening viser, at der i 2021 var mellem 150 og 200 fartøjer, der fangede torsk i Østersøen, som i dansk regi dækker farvandene fra den jyske østkyst og til Bornholm.

Fiskerne vil alle blive drastisk påvirket af kvotenedgangen. I 2019 var der 64 fartøjer, der havde 90 til 100 pct. af deres indtjening fra Østersøen. De fartøjer vil være lukningstruede.

”Kvotereglerne er et massivt indhug i især de små erhverv omkring Øresund og Bælthavet. Det kommer især til at ramme de små erhverv ved de mindre kystbyer,” siger Kenn Skau Fischer.

I 2022 ser hele forsyningskæden fra fisker over fiskeauktion til fiskehandler i og omkring Østersøen ud til at blive hårdt ramt. På havnen ved Mommark på Als kan fisker Henrik Bode se enden på en lang karriere.

Torskekvoten er allerede snart opbrugt

Henrik Bode har ikke fanget torsk som primær fangst de sidste to år pga. nedsættelse af kvoterne. I år må han således kun fange 260 kilo torsk sammenlignet med 4000 kilo i 2021.

Han fisker i dag primært efter fladfisk, men ofte kommer der torsk med i nettet som bifangst. Den bifangst tæller dog også som en fangst, hvorfor han allerede om en måned forudser, at han har opbrugt sin kvote for torsk. Derefter venter der bøder for hver torsk, han fanger.

”Og så er det jo ved at være slut for mig, da jeg ikke har råd til at betale de bøder, som jeg unægtelig vil få. Jeg er dog heldig, da jeg ikke har nogen gæld i min forretning. Men det ved jeg, at der er rigtig mange, der har,” siger Henrik Bode.

Det er dog ikke kun ude på havet, at aktiviteten for fiskerierhvervet i Østersøen og Bælthavet vil være faldende. På havnen i nordsjællandske Gilleleje er der ligeledes bekymrede miner ved Gilleleje Fiskeauktion.

Danskerne får færre danske fisk

Lasse Nordahl står bag Gilleleje Fiskeauktion og han kan hver dag se, hvordan de nye kvoteregler for 2022 hurtigt begynder at vise sit indtog. Det er egentlig en god måned for jomfruhummere her i januar, fortæller han. Men forud venter der en vis usikkerhed.

”Alle fiskerne er blevet tvunget til at fange det samme. Jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå økonomisk for os, men der er ingen tvivl om, at det bliver meget sværere at drive et fiskeerhverv her på Sjælland i år,” siger han.

Er det ikke muligt, at dette afføder en reaktion, hvor vi kommer til at spise andre typer fisk?

”Hvilke fisk skulle det være? Kvoterne har presset fangsten i bund. Tværtimod kommer det til at betyde, at det bliver sværere og sværere for forbrugeren at komme i nærheden af dansk fisk. Samtidig bliver det dyrere at købe frisk fisk, så de eneste der vinder på det her, det er fiskerierhvervet uden for Danmarks grænser, da vi må importere mere,” siger Lasse Nordahl.

Han fortæller, at der på havnen i Gilleleje er stigende frygt blandt fiskerne for at måtte lukke. I 2020 landede der 1130 ton fisk i Gilleleje som skabte en omsætning på 38 mio. kr.

”Mange har ikke fartøjer, der tillader, at de kan sejle et andet sted hen for at fiske. Så de har ikke nogen steder at tage hen for at fange fisk,” siger Lasse Nordahl.

Den årlige landingsværdi i hele Øresund er på omkring 220 mio. kr. - svarende til lidt over 6 pct. af den samlede danske årlige fangstværdi.

Prisen på frisk fisk vil stige – store skibe vil tage over

Mange af de fisk, der sælges i fiskeforretningen Hav i Torvehallerne i København, er fra Øresund. Her begræder ejeren, Tommy Raabo Fischer, udsigten til at kunne lange færre fisk fra Øresund over disken i 2022.

Tommy Raabo Fischer kun sælge fisk, som har ”spitzeneksport”-kvalitet, og de typer fisk er steget med 30-40 pct. i værdi. Og i visse tilfælde endnu mere.

Tommy Raabo Fischer forudser, at fangsterne fremover bliver samlet på færre og større skibe, som kommer til at sejle længere væk, for at kunne fange det antal fisk, som kvoterne tillader og at de små, lokale fiskerbåde ikke har en reel chance for at overleve på de kvotevilkår, der er aktuelle nu.

”Jeg konstaterer, at de små fiskere ved Øresund leverer virkeligt friske fisk og nogle af de bedste fisk, vi sælger i Hav. Derfor vil jeg ærgre mig enormt, hvis jeg - med stor sandsynlighed og som direkte følge af udviklingen - fremover ikke kan få varer fra kystfiskerne, fordi de må dreje nøglen om” siger han.

Han fortsætter:

”Jeg vil også gerne støtte de mindre erhverv, og jeg synes virkelig, at politikerne bærer et stort ansvar for at afbøde konsekvenserne af den aktuelle udvikling nu, inden det er for sent. Så politikerne og vi andre i fremtiden kan gå ture på små havne, der myldrer af liv og fiskere,” siger han.

Han har tidligere luftet sine bekymringer i FødevareWatch om, at små fiskehandlere vil ende med at blive lukningstruet i den kommende tid. De fiskehandlere på Sjælland, som ikke er store nok til at købe ind direkte på auktion, bliver sandsynligvis særligt ramt.

Nogle jyske fiskehandlere har mulighed for at handle via lokale fiskeauktioner, men det er ikke muligt for de sjællandske i samme grad, fortæller Tommy Raabo Fischer.

Torskefiskeri i Kattegat skal bremses efter EU-aftale

Kendt fiskehandler frygter for lokale forretningers overlevelse