Opdrætsbranche savner deadline for muslingestop

Brancheforeningen støtter fiskeriministerens midlertidige stop for nye muslingeopdræt, men efterlyser en klar tidsfrist.
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Forleden meldte fødevareminister Rasmus Prehn ud, at det var tid til en tænkepause for at gennemgå regelsættet for opdræt af muslinger og østers herhjemme.

Dermed bliver alle nye ansøgninger om udvidelse eller oprettelse af nye anlæg sat på midlertidig pause for at få klarhed over miljøpåvirkningerne fra anlæggene, hvilket længe har været til diskussion.

Hos brancheforeningen Dansk Akvakultur er der forståelse for beslutningen, men ønsker en tidsfrist på banen for at undgå at erhvervet bliver ramt, fortælles der i en pressemeddelelse.

"Vi er glade for, at ministeren anerkender de mange fordele ved muslingeopdræt, og at han understreger, at der er tale om et midlertidigt stop, men vi efterlyser en tidsfrist, så vi ikke sætter al investering og udvikling i erhvervet på standby i årevis," udtaler direktør Brian Thomsen.

Spørgsmålet er i store træk om muslingedriften bidrager til et bedre havmiljø eller de påvirker havmiljøet negativt. Brancheorganisationen er ikke i tvivl om den positive effekt.

"Vores medlemmer tager hensyn til miljøet, og det vil de naturligvis også gøre i fremtiden. Aarhus Universitet og DTU Aqua har netop udarbejdet en videnssyntese for Fødevareministeriet, der dokumenterer miljøfordelene ved muslingeopdræt og understreger det store potentiale i at udnytte havet på en bæredygtig måde, bl.a. gennem muslingeopdræt," siger Brian Thomsen.

"Miljøgevinsterne ved muslingeopdræt er veldokumenteret, og der er ingen tvivl om, at fordelene mere end opvejer ulemperne."

Minister lukker døren for flere muslingeopdræt

Partier: Beskyt 30 procent af Danmarks havareal 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter