Sild er godt. Sild er sundt. Det samme er makrel, men selv om begge af de pelagiske fiskearter hales op i hobetal i britiske farvande af både briter og europæiske fiskere, så lander de ofte på danske, hollandske eller tyske tallerkener.

Omvendt importerer briterne lystigt torsk fanget i dansk, norsk eller islandsk farvand. Brexit handler ikke kun om kvoter, men også om handlen med fisk.

Hos fiskevirksomheden Werner Larsson Fiskeeksport i Skagen kommer op mod 95 pct. af sildene og makrellerne fra britiske farvande. Fanget af danske og svenske fiskere. Derfor er der ekstremt meget på spil i fiskevirksomheden med 100 ansatte i Skagen.

"Brexit sker alt for sent og har derfor store konsekvenser, da det er et stort spil med et hav af ubekendte. Vi føler os lidt holdt som gidsler, fordi det lammer en hel industri, ikke kun i Danmark, men også i Holland, Frankrig og i Storbritannien selv," siger Mads Larsson, der er adm. direktør og fjerde generation i selskabet, som i dag er hollandsk ejet.

Savner afklaring

Han er dybt frustreret over ikke at have nogen som helst retning at søge hen imod så tæt på deadline. Virksomheden aner ganske enkelt ikke om de faste leverandører fra nytår må fiske i britisk farvand, om de kan finde nye fiskevande eller på hvilke betingelser, man kan importere sild og makrel fra andre leverandører i Storbritannien eller Norge.

"Derfor kan vi som virksomhed ikke tage vores forholdsregler og bare lave en plan A, B, C, D eller E. I stedet prøver vi at lave en prioriterings/handlingsliste med, hvordan vi vil gribe de enkelte scenarier an, men det er en meget voldsom proces," siger Mads Larsson.

Brexit: Stadig ingen udsigt til endeligt gennembrud

Fisk på europæisk rundtur

Werner Larsson Fiskeeksport er i den grad en europæisk virksomhed med hollandske ejere, fisk fanget i Storbritannien og forarbejdet i Danmark, mens stort set hele produktionen afsættes i Holland, Tyskland og det øvrige Europa.

Den hollandske specialitet Maatjessild er hovedproduktet, men også makrelfileter til den sydtyske specialitet steckerlfisch er stort. Om champagnepropperne springer for 2021, eller man finder gravøllet frem, det aner Mads Larsson langt fra.

"Problemet er, at vi ikke kender betingelserne hvis vi skal importere fra UK som tredjeland, og den store uvidenhed holder os helt i skak, fordi man ikke kender eventuelle nye toldsatser og/eller toldkontingenter, eller om vi overgår til WTO toldsatser," siger Mads Larsson.

Han tilføjer at branchen tilmed heller ikke kender, hvilken betydning den nylige fiskeaftale mellem Norge og Storbritannien vil få. Her kan norske fiskere med aftalen pludselig få en gunstig position som leverandører til EU med fisk fra britiske vande.

Hollandsk sildeappetit holder fiskefabrik på tæerne i Skagen 

Brexit har fyldt meget

I stedet for at have fuld fokus på fiskevirksomheden er han i stigende grad de seneste år blevet nødt til at fokusere mere på de mulige udfald af brexit-forhandlingerne mellem London og Bruxelles.

Og selv om han sagtens kan forstå de britiske krav om mere suverænitet, appellerer han til en bedre overgang. For han vil helst holde fast i de nuværende leverandører, som kender behov og kvalitetsfrav fra 25 års samarbejde. Med hastværket op til deadline frygter han for konsekvenserne i hele erhvervet.

"Hele denne forhandlingsproces har været en positioneringskamp, der ikke har gjort os klogere end for tre år siden. Der tales om overgangsperioder, men bliver man parkeret i et år eller to, så er vi sat ud af spillet på markedet. Man kan bare se, hvor store konsekvenser det har haft at lukke Nordjylland ned i to uger," siger Mads Larsson.

Fabrikker kan ikke omstilles

Lige som med minkbranchen kan fiskefabrikker ikke bare lige omstilles til andre typer fisk og produktionsformer, og derfor kan brexit ende med at få store økonomiske konsekvenser, hvis en virksomhed som Werner Larsson ikke kan få sild og makrel leveret, eller de bliver markant dyrere på grund af told.

"Sagen er jo, at mange af virksomhederne i det pelagiske marked er jo dedikerede til sild eller makrel og kan ikke køre andre fisk. Man kan jo ikke bare lige sætte en ny linje op og sadle om. Hele virksomheder er afhængige af resultatet af forhandlingerne."

Fra de politiske forhandlingslokaler kommer der ikke megen information ud, bortset fra forhandlingstaktik fra de to lejre anført af EU's brexitforhandler Michel Barnier og den britiske chefforhandler David Frost.

Ud over Danmark fisker følgende syv EU-lande i britisk farvand i dag: Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Irland og Spanien.

Brexit handler også om, hvordan man tæller fisk i vandet 

Ny fødevareminister bliver kastet ud i svære fiskeriforhandlinger