Muslinge-direktør: Møde med minister redder ikke job på Mors

Søren Tjørnelund Mattesen, adm. direktør i Vilsund Blue, betegner tirsdagens møde med Fiskeriminister Mogens Jensen som positivt, men der er lang vej til en løsning på problemet med nok råvarer til muslingeindustrien omkring Limfjorden.
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Tirsdag mødtes Søren Tjørnelund Mattesen, adm. direktør for muslingevirksomheden Vilsund Blue A/S med fødevareminister Mogens Jensen i et forsøg på at få belyst og løsnet nogle af de stramme krav, lange behandlingstider og ulogiske regelsæt som muslingefiskeriet i Limfjorden ifølge direktøren er ramt af.

Trods det, som direktøren betegner som et positivt møde, er der stadig et stykke vej til en løsning, og derfor forsætter man med planerne om at skulle reducere bemandinden med 20 pct.

"Vi kvitterer for, at ministeren er lydhør overfor vores problemer med tilgang til nok råvarer. Men udsigterne til, at de positive tilkendegivelser hurtigt vil ændre på den aktuelle situation, er ikke realistiske. Derfor er vi desværre nødt til at reducere medarbejderstaben," siger Søren Tjørnelund Mattesen i en pressemeddelelse.

Ifølge direktøren var ministeren klar til at kigge på fiskeriet af yngel på Horns Rev, hvor tyske og hollandske fiskere i dag, men i Vadehavet skal det danske muslingeerhverv ikke forvente sig nogen umiddelbar fremtid.

"Ministeren ønskede ikke et fiskeri i Vadehavet, da han mener, det er i konflikt med udpegningen af området som en del af Unesco’s Verdensarv. Det er vi ikke enige i og mener godt, at der kan etableres et fuldt ud forsvarligt fiskeri med hensyntagen til naturen. Det vil vi arbejde videre med," siger Søren Tjørnelund Mattesen.

Mangel på råvarer tvinger Vilsund Blue til nedskæringer Endnu et nedtursår for nordjysk muslingekoncern Muslingefiskere lukker crowdfundingprojekt på 21 minutter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter