FødevareWatch

Efter store vanskeligheder laver bornholmsk fiskekoncern plus i russisk McDonalds-sats

Under indflyvningen til det, der skulle have været et nyt russisk væksteventyr for Espersen-koncernen, annekterede Vladimir Putin i 2014 Krim-halvøen fra Ukraine. Fem år senere er investeringen endelig begyndt at betale sig, siger direktør Klaus Nielsen.

Den bornholmske fiskekoncern har siden 2014 leveret fiskepinde og fiskeburgere til McDonalds i Rusland. Foto: Tatyana Makeyeva/Reuters/Ritzau Scanpix

Med mere 40 lande i samarbejdsbanken etablerede Espersen tilbage i 2014 en ny produktion i Rusland. Den var i høj grad møntet på at betjene de mange McDonalds-restauranter, som siden har betydet meget for fiskerikoncernens afsætning i Europa.

"Vi rykkede derover næsten udelukkende på grund af McDonalds, og fordi vi gerne ville beskytte vores position som eneleverandør i Europa," siger Espersen-direktør Klaus Nielsen til FødevareWatch.

I 2013 underskrev han en lejekontrakt på en fabrik i Veliky Novgorod, der ligger godt et par timers køretur fra Sankt Petersborg på motorvejen mod Moskva. Herfra var det ideen, at Espersen skulle være eneleverandør af fiskepinde og filet'o'fish-bøffer til de daværende 420 russiske McDonalds-restauranter, som i den nærmeste årrække skulle blive til langt flere.

"Vi var geniale i vores timing," tilføjer Klaus Nielsen med et ironisk smil. For da koncernen i foråret 2014 var klar med ansatte, maskiner, frysere og faciliteter i det hele taget, havde verden uden for murene med et enkelt geværgreb ændret sig markant.

"Vi startede op tre dage efter, at Putin gik ind i på Krim-halvøen... – fra at være et fantastisk fint miljø at starte op i med fire kunder klar i kulissen, så blev det i stedet et særdeles udfordrende sted at være," fortæller Klaus Nielsen.

Ingen adgang for sej fra Alaska

Udover McDonalds fandt man i kundebasen også den Nomad-ejede Iglo-koncern, der gennem flere år havde satset stort på vækst i Rusland. Fra Danmark ville også handelsselskabet Uhrenholt have del i det russiske markeds fremgang sammen med Espersen. Men i efteråret 2014 blev Espersen og ikke mindst kunderne ramt af en stribe sanktioner, som gjorde det svært at importere de nødvendige råvarer fra andre lande.

I stedet for alaskasej fra Nordamerika måtte Espersen basere sin produktion på arten hoki fra New Zealand, et land der ikke var omfattet af sanktionerne. Derigennem lykkedes det at servicere de russiske McDonalds-restauranter, som også led – ikke mindst, fordi mange af de "vestlige" restauranter blev chikaneret som afledt konsekvens af den skærpede situation i og omkring Krim-halvøen.

"Det værste var, at vi kunne se, at indkomsten faldt, og at rublen blev halveret i værdi. Det gjorde det meget dyrt at købe råvarer, og i den anden ende faldt salget i restauranterne også markant," siger Klaus Nielsen.

Skulle starte forfra

Som konsekvens af de komplet forandrede vilkår trak Iglo hornene til sig, ligesom også Uhrenholt gjorde det. For Middelfart-selskabet kom det falerede russiske væksteventyr i sidste endte til at koste 200 mio. kr., da Uhrenholdt et par år senere lukkede sin russiske forretning ned.

"Vi skulle reelt starte forfra. Der var efterfølgende flere gange, hvor vi talte om, hvorvidt vi skulle blive ved med at smide gode penge efter dårlige," siger Klaus Nielsen, der husker tilbage på en stribe års modgang, og at koncernledelsen i 2015 bestemte sig for ikke at investere flere penge i selskabet.

"Fra 2016 har der været plus i regnskabet, men der kommer til at gå nogle år, før pengene er tilbage igen," lyder det videre fra direktøren, der i dag betegner den russiske forretning som "okay."

Espersen-chef vil strække sig langt for fremtid på Bornholm

Ingen brune kuverter

Mens der har været gode lønkroner at spare ved at rykke en dansk Espersen-produktion fra Fredericia til Kozalin i Polen, medfører det ikke nødvendigvis yderligere besparelser, når man som Espersen rykker længere mod øst, fortæller Klaus Nielsen.

"Kommer man ind i nærheden af de større byer i Rusland, så er lønningerne - ikke på dansk niveau – men dog væsentligt højere end i Polen eller Baltikum."

I Veliky Novgorod er Espersen langt fra den eneste internationale koncern, som er tilstede. Omkring år 2000 investerede Gumlink-familien Bagger-Sørensen stort i en tyggegummifabrik, inden koncernen blev solgt til Cadbury Schweppes i 2002, og i dag finder man blandt andet emballagekæmpen Amcor og flere fødevare- og drikkevareselskaber i byens industriområde.

Fra start var det en længere bureaukratisk affære at få etableret sig i det russiske, men ifølge Klaus Nielsen lykkedes det med afsæt i det forholdsvis internationale miljø i området at komme uden om nogle af de faldlemme, som historisk har knyttet sig til det at etablere sig i det russiske område.

"Det er okay at drive virksomhed i Rusland, men fra start handlede det for os om at være faste i kødet og lade alle vide, at man i Espersen ikke arbejder med korruption, og at der her ikke findes nogen brune kuverter. Så kan det godt være, at bureaukratiet kommer til at tage lidt længere tid, men det er muligt at komme i gang," siger Klaus Nielsen.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier