Mystisk fiskesygdom ser ud til at sprede sig i vandløb

Vildlaks og havørreder med uforklarlige sår dukker i stigende grad op i danske vandløb og bekymrer eksperter.
Foto: PR / Aquapri
Foto: PR / Aquapri
AF RITZAU

En mystisk fiskesygdom ser ud til at sprede sig i danske vandløb.

Den rammer især vildlaks, men på det seneste er der også kommet rapporter om syge havørreder.

"Vi har fået temmelig mange henvendelser fra lystfiskere i Jylland, der har indsendt billeder af laks med sår. Vi har også fået en del billeder af havørreder med lignende symptomer," siger professor Niels Jørgen Olesen fra DTU Aqua.

De særlige kendetegn er, at fiskene har sår i hoved eller bug.

"Dødsalger" fortsætter med at sprede sig i norsk lakseindustri

Det er uvist, om sårene stammer fra sygdom eller infektioner efter eksempelvis bid fra en sæl.

Vi undersøger, om der er tale om en ny sygdom, en virus eller en bakterie, der er blevet særlig aggressiv.  Det kan også være infektioner, der stammer fra sælbid på grund af en voksende sælbestand," siger Niels Jørgen Olesen.

De samme sår er set på vildlaks i blandt andet Norge, Sverige, Skotland og Irland.

"I Sydnorge op mod grænsen til Sverige har over halvdelen af de laks, der er blevet fanget, været fyldt med store sår. Så man har igangsat en større undersøgelse deroppe," siger Niels Jørgen Olesen.

Der ser ikke ud til, at Danmark er lige så hårdt ramt. Endnu i hvert fald.

Men efter at DTU Aqua skrev om sagen på instituttets hjemmeside i sidste uge, har mange lystfiskere henvendt sig og indsendt billeder.

"Vi har en fornemmelse af, at problemet er stigende - også i Danmark," siger Niels Jørgen Olesen.

Han beder således lystfiskere om at tage billeder og få fiskene undersøgt, eksempelvis hos Dansk Center for Vildlaks i Randers og Skjern samt hos DTU Aqua i Silkeborg.

Hvert år indløser mere end 200.000 lyst- og fritidsfiskere fisketegn til at fiske et sted i landet. 

Derudover køber omkring 30.000 udenlandske turister adgang til at fiske i Danmark.

Røget fisk gav ni voksne listeria: Nu trækkes det tilbage

Hollandsk fiskerikoncern i stort opkøb

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også