Røget fisk gav ni voksne listeria: Nu trækkes det tilbage

Røget ørred solgt i Meny, Bilka og Føtex bliver trukket tilbage grundet sygdomsmistanke.
AF RITZAU

Fødevarestyrelsen har fundet smittekilden til et udbrud af sygdommen listeria, som ni personer er blevet smittet med gennem de seneste tre år.

Det er røget ørred og laks, som er produceret i Estland og importeret og solgt i hele Danmark.

Der er tale om produktet "Vores Koldrøget Røget Ørred", der er solgt i Bilka og Føtex.

Desuden gælder det produktet "Blue Ocean røget ørred", der er solgt i Meny-butikker i hele Danmark, Min Købmand i Grenaa, Grindsted og Harre samt Spar i Frederiksværk og Løvbjerg i Viborg.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at man smider fisken ud eller leverer den tilbage til de butikker, hvor den er købt.

De ni personer, der er blevet syge af at spise den røgede fisk, er fire kvinder og fem mænd mellem 52 og 90 år.

De første blev smittet i 2016, og de sidste i begyndelsen af 2019. De havde alle alvorlige sygdomme, som gjorde dem særligt sårbare for at blive smittet med listeria.

Listeria er en fødevarebåren sygdom. Der er risiko for at få den ved at spise blandt andet skiveskåret kødpålæg og fiskepålæg. Den smitter ikke fra person til person.

På et eller andet tidspunkt vil de fleste i Danmark blive smittet med bakterien. Det er dog de færreste, der bliver syge.

Der er risiko for at blive alvorligt syg med listeria, hvis man er ældre, har et svækket immunsystem på grund af en anden alvorlig sygdom eller er gravid.

Symptomerne er blandt andet høj feber, kulderystelser og muskelømhed.

Skandaleramt fiskefabrik fritstiller alle medarbejdere

Fiskefabrik konkurs efter listeria-skandale

Varmrøget laks tilbagekaldes efter fund af listeria

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter